Danmark imod fredelig palæstinensisk kamp?

til_bds_artikelAf Ole Olsen

– Man skal efterhånden have luppen frem, hvis man skal finde tegn på aktiv dansk støtte til, at palæstinenserne kan slippe fri af den israelske besættelse. Danmarks nye politik over for israelske og palæstinensiske private organisationer, NGO’er, lanceret i oktober, ligner til forveksling aktiv støtte til Israel.

I fjor suspenderede Danmark støtten til 23 palæstinensiske og israelske NGO’er for at revurdere hvilke organisationer der skulle støttes. Suspensionen blev affødt af, at en – i øvrigt ret ukendt – palæstinensisk NGO havde skiftet navn og nu hed det samme som en palæstinenser med ganske mange civile israeleres liv på samvittigheden tilbage i 1978.

Vi kender nu resultatet af de danske overvejelser og det er landet på, at Danmark fremover kun vil støtte 7 organisationer, fire israelske og tre palæstinensiske. Det er altså gået ud over mange andre end den enkelte som med rimelig grund kunne kritiseres for at forherlige vold.

BDS-sympati = ingen DK-støtte

Et af de kriterier som udenrigsminister Anders Samuelsen er gået frem efter, er om organisationer bakker op om den såkaldte BDS-kampagne, hvor bl.a. virksomheder, akademikere og kunstnere opfordres til at holde sig væk fra Israel og især fra aktivitet i de palæstinensiske bosættelser. Udenrigsministeren finder, at sympati for denne kampagne skal udelukke NGO’ere fra støtte.

”Støtten skal altid bruges til at fremme mulighederne for en fredelig løsning på konflikten”, udtalte Anders Samuelsen, da den nye politik blev offentliggjort og i de mere uddybende kriterier kan man læse, at ”brugen af danske midler til politiske formål, inklusiv BDS-aktiviteter, er uacceptabelt”, ligesom man heller ikke vil støtte NGO’er som ”stiller spørgsmålstegn ved Israels ret til at eksistere”.

Det sidste kan jeg forstå, men hvorfor opbakning til BDS-aktiviteter anses som værende imod en fredelig løsning på konflikten, forstår jeg ikke. Sanktioner af forskellig karakter er da netop et fredeligt middel og bruges jo lejlighedsvis af regeringen selv til at skubbe på for at løse problemer med fremmede magter.

Jeg mener også at vide, at regeringen og udenrigsministeren er varme tilhængere af ytringsfrihed – men ytringsfriheden må altså ikke bruges til at opfordre til at holde sig på afstand af Israel – hvis man får støtte fra Danmark.

Det fremgår også af den nye politik, at Danmark er meget optaget af dialog mellem israelere og palæstinensere. Et udmærket formål, men øjensynligt ikke hvis dialogen skal handle om at få afsluttet besættelsen med fredelige midler som BDS-aktiviteter.

Knæfald for Israel

Forklaringen på den ændrede danske holdning til NGO’ere skal formentlig både søges i at Anders Samuelsen er usædvanligt pro-israelsk selv målt efter normal dansk udenrigsministerstandard – og i en meget aktiv israelsk lobbyvirksomhed mod BDS.

En talskvinde for den israelske og Netanyahu-støttende organisation, ”NGO Monitor”, Olga Deutsch, har i forlængelse af Samuelsens beslutninger erklæret sig meget tilfreds, og udtrykt ønske om at ”de danske retningslinjer for NGO-støtte vil blive et eksempel for andre europæiske lande”.

Det hører med til billedet, at det danske initiativ med at revurdere NGO-støtten delvist kom i forlængelse af et besøg af Netanyahu i foråret 2017, hvor han også opfordrede Danmark til at gribe ind over for danske NGO’er som opfordrer til BDS-aktiviteter. Og det er desuden blevet næsten umuligt at rejse ind i Israel for internationale NGO’er som bakker op om BDS, så BDS anses af Israel som en trussel.

Israel frygter BDS-aktiviteter

Israel har i snart flere år haft kampen mod BDS-aktiviteter højt på den diplomatiske dagsorden – og internationalt advokeret for, at sådanne aktiviteter skal forbydes. I mange stater i USA er det blevet gjort ulovligt at opfordre til at fravælge israelske varer og lignende. Det er lykkedes Israel at fremstille BDS som noget i lighed med antisemitisme og som aktiviteter, som de-legitimerer Israel.

I Europa har Israel dog indtil videre haft begrænset held med at argumentere for deciderede forbud. EU’s udenrigskommissær har fx sagt at opfordringer til BDS-aktiviteter klart er inden for ytringsfrihedens rammer.

Der er dog mange eksempler på, at myndigheder ikke tør bakke om BDS og det som ligner. I Spanien har to kommuner nyligt trukket deres erklærede støtte til BDS – efter at Israel truede dem med retssager. I Frankrig har myndighederne stoppet med at mærke varer fra bosættelser – efter en israelsk tænketank truede med at sagsøge Frankrig for diskrimination.

En israelsk domstol har også udstedt bøder på i alt ca. 12.000 USD til to unge fra New Zealand for at have opfordrer sangerinden Lorde til at blive væk fra Israel. Bøderne blev begrundet i at israelske teenagere havde fået skuffet deres kunstneriske forventninger. Læs mere om denne sag her Jeg mangler dog at forstå, hvordan en dom i Israel skulle kunne have retsvirkning i New Zealand.

I Israel og i de palæstinensiske områder er israelske myndigheder også meget aktive med at straffe BDS-tilhængere. En israelsk minister har ligefrem truet Omar Barghouti, som er en leder inden for kampagnen, med drab! Vi har derfor næppe hørt det sidste til BDS og modstanden mod den – som Anders Samuelsen nu har gjort sig og Danmark til en del af – frem for at arbejde aktivt for en to-statsløsning.

Læs mere om BDS-aktiviteterne på www.palestinaorientering.dk fx denne artikel.

About The Author