Den palæstinensiske modstandskamp i cyberspace

I sin bog ’Digital Jihad: Palestinian Resistance in the Digital Era’, udgivet i 2016, giver den norske forsker Erik Skare en detaljeret fremstilling af udviklingen af den palæstinensiske hackeraktivitet mod Israel.

af Marianne Risbjerg Thomsen

Under det Arabiske Forår blev internettet brugt som et redskab til at udvirke demokratisk forandring i regionen. Siden da har man set en stigning i aggressiviteten hos arabiske hacktivister og en forøgelse af antallet af ramte israelske websider.

Det kendteste angreb på Israel i januar 2012 blev foretaget af en saudiarabisk hacker, der bl.a. lagde Tel Avis fondsbørs og flyselskabet El Al Airlines ned. Det var disse angreb, der åbnede Hamas partiets øjne for en ny arena for modstandskampen mod Israel.

Research i Gaza

Skares bog bygger på lokal research, som han har foretaget til sin masterafhandling om dette emne. Centrale elementer her er netinterviews med en ’mr.leon’ fra Gaza Hacker Team, netinterviews med repræsentanter fra Islamisk Jihads hackergrupper i Gaza og endelig – og mest detaljeret – samtaler med repræsentanter for Hamas-partiets hackergrupper i Gaza, der indgår i partiets militære arm Izz al-Din al-Qassam Brigaden.

Møderne med Hamas foregår under hyggelige forhold med servering af te og kage, og Skare bemærker, at det norske efterretningsvæsen kunne lære noget her!

Den digitale cyber-modstandskamp fremstilles af alle hackerne som en logisk videreudvikling af den historiske palæstinensiske modstandsbevægelse mod israelsk undertrykkelse og besættelse.

Defensive hackergrupper

Der er kun meget få kendte hackergrupper på Vestbredden, men der er rigtig mange i Gaza. Ifølge Skare er grupperne i Gaza næsten alle offensive i deres kamp mod Israel. Kun Islamisk Jihads hackergrupper betegnes som defensive.

I et interview med lederen af Islamisk Jihads hackergrupper den 16.11.2012 fortæller denne, at de har 3 mål:

  1. at forhindre elektroniske angreb fra Israel
  2. at forhindre spionage og overvågning
  3. At udbrede viden om den palæstinensiske sag til resten af verden og de internationale medier.

Han understreger, at hackernes indsats i cyberspace er nødvendig, for at deres politiske bevægelse kan fungere mere effektivt og sikkert.

Det var en stor sejr for dem, da de formåede at sende truende e-mails til 20.000 israelske soldater som led i en ’”nervekrig” med Israel under angrebet på Gaza i 2012. Israelerne mener dog, at Islamisk Jihad kun fik kontakt til 5.000 israelske soldater, der som svar sendte denne besked tilbage, skrevet på hebraisk: ”Gaza bliver jeres soldaters grav ”. To dage senere ramte et israelsk luftangreb en 15 etager høj bygning i Gaza City og dræbte lederen af Islamisk Jihads medieoperationer Ramez Harb.

Offensive hackergrupper

Både Hamas’ hackergrupper i Gaza og Gaza Hacker Team har en offensiv karakter. Hamasgrupperne fortalte Skare, at de stadig støtter den folkelige palæstinensiske modstand mod israelerne, der oftest kommer til udtryk i stenkast besvaret med tåregas og anholdelser. ”Men det varer kun en halv time, og så flygter vi. Her i Gaza kan vi kæmpe på et helt andet niveau. ”

I forbindelse med de tre store militære israelske angreb på Gaza: Operation Cast Lead i 2008-9, Operation Pillar of Defence i 2012 og Operation Protective Edge i 2014 voksede antallet af hackere i Gaza.

Støtte fra hackere fra andre lande

Efter det store angreb på Gaza i november 2012 publicerede den internetbaserede bevægelse ’Anonymous’ deres støtte til Gaza med en video på YouTube den 17. november. Med hashtagget #OpIsrael begyndte de deres kampagne i april 2013, hvor de blandt andet angreb digitale hjemmesider fra den israelske hær IDF, det israelske forsvarsministerium og Israels premierminister.

Det vestligt baserede ’Anonymous’ og deres logo #OpIsrael repræsenterede en stor gruppe arabiske hackergrupper fra bl.a. Mauritanien, Marocco og Algeriet, men der var også flere hackergrupper fra Gaza samt fra en række vestlige lande.

Den palæstinensiske hackerhær i Gaza

Medlemmerne af de mange individuelle hackergrupper i Gaza er ofte meget unge og meget højt uddannede, og de indgår i et samarbejde med de ligeledes meget højt uddannede cyberkrigere fra Hamas.

Ifølge Erik Skare skyldes den skæve fordeling af hackere mellem Vestbredden og Gaza den massive tilstedeværelse af israelske soldater på Vestbredden: de natlige raids, daglige arrestationer, ødelæggelse af palæstinensiske hjem og formodentlig også det tætte samarbejde mellem den palæstinensiske regering i Ramallah og den israelske besættelseshær.

Mens der som nævnt kun findes meget få kendte hackergrupper på Vestbredden, er de vokset i antal og betydning i Gaza.

Det er muligt for hackerne at skade Israel på mange måder, blandt andet ved at hacke forskellige institutioner og banker, at lukke ned for centrale israelske medier og måske endda at hacke israelske raketter

Hver gang der var en konfrontation med Israel på jorden under de tre store angreb, kunne hackerne fra deres skjul i Gaza angribe Israel i cyberspace. Fx hackede gruppen ’Cold Zero’ 2000 israelske websider under massakren i Gaza i 2008, blandt andre det israelske politiske parti Likud. . På nogle af de hackede sider lagde de billeder af bombeofrene fra Gaza.

Gaza er spærret inde af en total blokade, hvorde er usynlige for israelerne. De palæstinensiske hackeres aktioner i cyberspace kan ifølge Skare tolkes således: ” Om I synes om det eller ej – så er vi faktisk lige her……også selv om I lader, som om I ikke kan se os.”

Blokaden er et problem

Men den israelske blokade er selvfølgelig også et problem for hackerne: alt gods, der går ind eller ud, kontrolleres, og der er uberegnelige droneangreb og raketangreb i perioderne mellem de israelske angrebskrige.

’Mr.leon’ fra Gaza Hacking Team fortæller blandt andet, at især Operation Protective Edge i sommeren 2014 gav dem mange problemer. Men allerede året før, i april 2013, hvor ’Anonymous ’ begyndte sine cyberangreb #OpIsrael, fik de konstant problemer med strømsvigt, med et langsomt eller ikke-fungerende internet og med ødelagt teknisk udstyr, samtidig med at mange af hackernes boliger blev sønderbombet.

Hjælp til uddannelse fra den arabiske verden

Den digitale krig mod Israel har stor betydning for det indespærrede Hamas i Gaza, og deres hackere er helt åbne omkring den udenlandske hjælp, de har fået til at udvikle cyberkrigere i Hamas’ militære arm, Izz al-Din al-Qassam Brigaden.

I et interview med Erik Skare fortæller Hamas-repræsentanterne, at både Islamisk Jihads og Hamas’ cyberafdelinger har modtaget hjælp fra udlandet til uddannelse og træning af deres hackere.

En talsmand fra den lokale afdeling af Islamisk Jihad udtaler: ”Vi får støtte fra både lokale og udenlandske specialister, der bakker op om den palæstinensiske modstandskamp mod Israel, og vi har modtaget moderne hardware gennem forskellige agenturer samt fra lokale og sorte markeder til at videreudvikle os”.

Erik Skare kunne ikke få svar på sit spørgsmål om, hvorvidt hjælpen også kom fra Iran. Men det er højst sandsynligt, at Iran er aktiv i udviklingen af cyberbrigader i den arabiske verden.

En brik i en aktuel magtkamp i Mellemøsten

Endelig indgår Gaza som et testområde for Qatar i den aktuelle magtkamp om overherredømmet i Mellemøsten – både internt mellem Golfstaterne og mellem Golfstaterne under Saudi-Arabiens ledelse og Iran.

Qatar har ifølge Skare investeret millioner i både defensive og offensive cybersystemer i Gaza samt trænet Hamas’ cyberkrigere i anvendelse af ’sofistikeret udstyr’.

Da Qatar opfatter Saudi-Arabien som en trussel, antager Skare, at Qatar bruger Gaza som et testområde for at sikre sig, at deres investeringer i udviklingen af deres egen cyberinfrastruktur fungerer.

Amerikansk støtte til israelsk cyberinfrastruktur

Skare anfører, at fredsaktivisten Jeff Halper i sin bog ’The War against the People’ omtaler den støtte til våbenindustrien, som Israel modtager fra AIPAC i USA, men også fra den amerikanske våbenlobby. Han nævner selskaber som Northrop Grumman, Lockheed Martin og andre våbenfirmaer, der overgår AIPAC, når det handler om at polstre amerikanske politikere økonomisk til deres støtte til Israel. Til gengæld får de amerikanske våbenfabrikanter gode muligheder for at benytte de palæstinensiske ruinlandskaber som et ’laboratorium’ for nye amerikanske våben og andet nyt krigsmateriel.

palæstinensiske territorier er ifølge Halper et perfekt militært ’laboratorium’ i salgsøjemed til afprøvning af nye israelske våbentyper. Et godt salgsargument for den israelske våbenindustri er, at deres varer er blevet afprøvet under ’realistiske forhold’.

Slutspil i Gaza

De sidste tre uger, inden våbenhvilen blev indgået mellem Israel og Gaza den 26. august 2014, forsvandt den internationale presses interesse for slutspillet i Gaza, da ISIS samtidig halshuggede en amerikansk journalist.

Dette var måske en af grundene til, at Israel benyttede sig af den fraværende presse til at gennemføre massive præcisionsbombardementer, inden de forlod Gaza, selvom krigen var afgjort.

En anden grund til de tilsyneladende tilfældige bombardementer, der fik Gaza City’s skyskrabere til at falde sammen som korthuse og de mange avancerede drivhuse tæt på grænsen ind til Israel til at implodere i skyer af råjord og plastik, kunne dog også være de nye informationer om Hamas’ tunnelsystemer, der samtidig kom frem i pressen. Her blev det beskrevet, hvorledes den israelske hærledelse havde været uvidende om, at Hamas havde haft en ekstensiv og sofistikeret brug af computere og netværksressourcer i deres omfattende tunnelsystemer op til den israelske grænse.

Qatar havde investeret hundreder af millioner dollars i at forsyne tunnelsystemet med avancerede kameraer, der blev betjent fra sikre kontrolcentre. Herfra kunne man udløse raketter og andre missiler mod indtrængende israelske soldater overalt i tunnellerne. Raketaffyringsramperne på jorden var også blevet forsynet med nyt digitalt software. Alt sammen tiltag, der placerer Hamas øverst i pyramiden i anvendelsen af cyber våbenteknologi.

Endelig vurdering

I et sidste opsummerende kapitel i bogen viger Skare tilbage fra at vurdere, hvilken betydning palæstinensisk ’hacktivisme’ og’ elektronisk jihad’ vil få på langt sigt for den palæstinensiske kamp imod israelsk besættelse.

Han er imidlertid ikke i tvivl om, at cyberkampens internationalisering af den palæstinensiske kamp og ’overskridelsen af grænserne’ til det indelukkede Gaza vil have en varig betydning. Han henviser her til artiklen ”Den israelsk-palæstinensiske våbenstilstand holder, men vil cyberkrigen stilne af?” fra den 23.11.2012, hvor Will Dalton skriver følgende:

”Mere end nogensinde har dette år vist os, at politiske kampe hen over internationale grænser ikke længere kræver fly, tanks og missiler. I en verden hver enhver mand eller kvinde bag en pc kan påtage sig rollen som soldat, vil krigen om Palæstina formodentlig fortsætte længe efter, at våbnene er blevet nedlagt.”

Artiklen bygger på informationer fra:

Erik Skare:”Palestinian Resistance in the Digital Era” – Forlaget Zed Books, London 2016

About The Author