Dr. Eyad el-Sarraj (1944-2013)

Den 17. december døde en Dr. Eyad el-Sarraj. Han var psykiater, torturoffer, fremtrædende aktivist i kampen mod tortur, konsulent for den palæstinensiske delegation ved Madrid-konferencen, modtager af Olof Palme-prisen og en vigtig stemme blandt dem, der har gjort opmærksom på psykologiske konsekvenser for de palæstinensere, der lever under israelsk besættelse.

Eyad el Sarraj blev født i Bersheeba i den nordlige del af Negevørkenen i 1943. Under krigen i 1948 flygtede han med sin familie til Gaza. Da Israel besatte Vestbredden og Gaza i 1967 var hans far og bror blandt de tusinder af palæstinensere, som blev arresteret og underkastet tortur under afhøringer.

Han studerede medicin i Alexandria, Egypten, hvor han tog eksamen i 1971, hvorefter han uddannede sig i psykiatri i London. Her giftede han sig med en britisk kvinde og fik to sønner. Han blev skilt efter sin tilbagevenden til Gaza.

Han vendte tilbage til Gaza i 1977.  Han giftede sig i 2004 med en palæstinensisk kvinde, Nirmeen, og fik en nu syvårig søn, Ali.

Gaza Community Mental Health Programme

GCMHP arbejdede for at overvinde den stigmatisering, som var forbundet med psykisk sygdom og tilbød behandling af høj kvalitet med inddragelse af familie og samfund.

GCMHP etablerede en række klinikker i flygtningelejrene, som udførte krisebehandling, behandling af børn og unge, behandling af torturofre m.v. Desuden etablerede man uddannelsesprogrammer i menneskerettigheder for relevante faggrupper, fx politibetjente og fængselsbetjente, lærere og sundhedspersonale. Desuden en videreuddannelse i Community Mental Health og menneskerettigheder.

Sarray blev selv torturoffer

Menneskerettigheder og mental sundhed gik hånd i hånd for Eyad el Sarray. Da han begyndte som læge i Gaza, var han fast besluttet på ikke at blive involveret i politik, men da mange af hans patienter var torturofre, blev han inddraget i kampen mod tortur.

I 1996-1998 var han ombudsmand ved den palæstinensiske uafhængige kommission for borgerrettigheder, som selvstyret oprettede. Han kritiserede såvel Israels som det palæstinensiske selvstyres manglende respekt for menneskerettigheder og overgreb mod fanger. Han blev derfor arresteret af Selvstyret tre gange og udsat for grove overgreb i fængslet.

Dette førte til, at han på Inge Genefkes initiativ kom til Danmark, hvor han blev behandlet på Rehabiliteringscentret for Torturofre (nu Dignity).

Agitator og mægler

Da situationen under den anden intifada, som brød ud i 2000, blev stadigt mere desperat, forsøgte Eyad at vække verdens samvittighed med artikler (også i danske aviser), offentliggjorte forskningsresultater, optræden i medierne og kraftfulde taler i mange lande.

Da blodsudgydelserne intensiveredes, forstærkede han sine appeller om international intervention for at bringe Israels besættelse og den endeløse voldsspiral til ophør. ”De folk, som bliver selvmordsbombere i denne intifada” erklærede han ”er børnene fra den første intifada – folk, som var udsat for så mange traumer som børn.”

Eyad el Sarraj har ikke kunnet tages til indtægt hverken for Hamas eller Fatah og har derfor været en af de ledende mæglere imellem parterne.

Olof Palme-prisen

Eyad el Sarraj har modtaget mange internationale priser for sin indsats. I 2010 blev han således tildelt Olof Palme-prisen. I forbindelse med dette skulle han også have besøgt Danmark. Dagbladet Politiken og Rehabiliteringscentret for Torturofre havde planlagt et stort offentligt møde.

Imidlertid var Eyad el Sarraj allerede da så medtaget af sygdom, at han ikke var i stand til at rejse til Stockholm og modtage prisen. Hans søn modtog den på hans vegne.

Han døde af knoglemarvskræft den 17. december 2013.

Ved Eyad Sarrajs død har det palæstinensiske folk mistet en internationalt anerkendt forkæmper for fred og menneskerettigheder og en foregangsmand i kampen mod tortur. Mange fagfolk fra hele verden, også fra Israel, har besøgt ham i Gaza.

About The Author