Et nyt folk uden land – palæstinenserne

Af Ole Olsen, medlem af FN-forbundet

 

– Jeg har stor forståelse for ønsket om et hjemland til det jødiske folk, et ønske der blev opfyldt med Israels oprettelse for 70 år siden.

Ønsket om et hjemland for jøder blev i høj grad skabt som reaktion på europæisk forfølgelse af jøder. Ord som ”pogrom” og ”ghetto” hører denne mørke fortid i Europa til og fra nazismen kender vi gaskamrene, hvor også andre uønskede blev myrdet.

Derfor er det også forståeligt at der var – og er – betydelig europæiske støtte til Israel, men det mere kniber med min forståelse af at et europæiske problem ikke skulle løses i Europa, men i Mellemøsten på bekostning af det palæstinensiske folk – der jo bl.a. boede hvor man ønskede Israel oprettet.

Det gik ikke efter FN-planen

Det var ikke en del af den britiske støtte til et jødisk hjemland i Palæstina at palæstinenserne skulle fordrives til andre lande, og det indgik heller ikke i FN’s delingsplan i 1947. Her var præmissen klart, at etableringen af Israel skulle ske uden at det gik ud over den stedlige befolkning.

Sådan gik det ikke og i hvert fald nogle historikere, også jødiske, mener at det var planlagt fra zionistiske kampgrupper side, at der skulle ske en massiv etnisk udrensning af palæstinensere fra det kommende Israel.

Det var i hvert fald det der skete, og på trods af at FN’s anerkendelse af Israel skete med krav om at Israel skulle tillade tilbagevenden af de 750.000 fordrevne palæstinensere, er dette ikke sket. De, eller rettere deres efterkommere, satser forsat på at FN’s vedtagelser, som hvert år bekræftes med stort flertal, bliver trumfet igennem.

Besættelse og blokade

For palæstinenserne blev det endnu værre efter i 1967, hvor Israel med 6-dages krigen besatte Vestbredden, Gazastriben, Golan-højderne og Sinai-halvøen. Sidstnævnte blev leveret tilbage til Egypten nogle år senere, mens de øvrige besatte områder efter 50 år fortsat er under israelsk herredømme. I Danmark kunne vi heldigvis nøjes med fem forbandede år.

Der har været mange forsøg på forhandlede løsninger, men bundlinjen er fortsat at Israel ikke vil slippe magten og også har bosat 600.000 af sine indbyggere på besat område, bortset fra Gaza, hvor 2 millioner palæstinensere lever i en slags ghetto.

Der er behov for løsninger

Der er mange politiske og akademiske analyser om hvilke af de mange parter der har mest skyld i, at det her 70 år efter Israels oprettelse fortsat ikke er skabt et fremtidsperspektiv for det statsløse palæstinensiske folk, som på verdensplan tæller ca. 12 millioner, heraf ca. 25.000 i Danmark.

Det kan imidlertid ikke diskuteres, at palæstinenserne har behov for en løsning og vel heller ikke, at de som var med til at tage deres område fra dem må have et særligt ansvar. Palæstinenserne har behov for et hjemland hvor de ikke skal bo i flygtningelejre, under besættelse eller i en indespærret ghetto som Gaza.

About The Author