’Fauda’ – ny israelsk Netflix thriller med bade lokal og international succes

Det er nu muligt at se 1. årgang af en israelsk thriller serie på Netflix, serien ’Fauda’ , der betyder kaos på arabisk.

Det mest interessante er, at serien er blevet positivt modtaget af kritikere og brugere både i Israel og i Palæstina, men Ifølge en anmeldelse i Haaretz fra den 18. februar af forfatteren Nurit Gertz,  er serien først og fremmest interessant, fordi den anvender alle filmkunstens finesser til at sløre skillelinjen mellem israelerne og palæstinenserne. Er ’Fauda’ en længe ønsket mulighed for et mentalt sporskifte i forholdet mellem to samfund, der begge føler ejerskab til den samme strimmel land mellem Jordanfloden og Middelhavet?

Den meget dramatiske handling foregår i en palæstinensisk landsby, hvor en lille gruppe af den israelske hærs arabisk-talende antiterrorenhed har indkvarteret sig ’under-cover’ og integreret sig i landsbyen uden at vække mistanke.

Umiddelbart er det svært at se, hvor landsbyen ligger, om det er i en landsby på Vestbredden eller en af de palæstinensiske landsbyer I Israel. Jeg hælder til Israel, da en af de meget centrale begivenheder fortæller om en ung palæstinensisk kvindes skæbnesvangre mission i et diskotek i Tel-Aviv. Det er ikke muligt ’bare sådan’ at tage på diskotek i Tel Aviv for en palæstinenser fra Vestbredden!

Sværme af israelske droner

Udefra adskiller den israelske anti-terror gruppes beskedne hus sig ikke fra andre huse i gaderne, men indenfor er der fyldt op med avanceret teknisk aflytningsudstyr og andet isenkram, og i loftet viser store skærme løbende – overvågningsfilm af centrale områder i Palæstina-fotograferet fra luften af de sværme af droner, der konstant kontrollerer de besatte palæstinensiske territorier.

Gruppens mission er at uskadeliggøre en soldat fra Hamas. Officielt er han død og begravet, men i virkeligheden lever han i skjul i landsbyen i nærheden af sin familie og er sammen med en gruppe lokale aktivister ved at forberede et terrorangreb i Israel.

Dette oplæg giver rige muligheder for nervepirrende og voldelige overgreb. Det er således på ét niveau en ordinær thriller, som vi kender dem efterhånden, men samtidig arbejder filmen på et andet plan, hvor man som tilskuer opdager, at man sympatiserer lige meget med de enkelte mennesker i begge grupper. Man kan ikke undgå at leve sig ind i deres liv i landsbyen, både i den palæstinensiske og i den israelske gruppe

To sideløbende historier

Filmen fortæller 2 historier sideløbende, og sproget skifter derfor mellem hebraisk og arabisk alt efter hvilken gruppe, vi følger.

Vi kommer tæt ind på livet af dem alle sammen, da de to grupper ’får lige meget tid’ tildelt, så vi føler, at vi kender dem lige godt og måske derfor frygter endnu mere for, hvad vi kan forvente vil være afslutningen på historien.

Vi bliver suget ind i et lille samfund, hvor de involverede israelere og palæstinensere på samme tid må forholde sig til fortidens traumer og til de katastrofale konsekvenser, de er med til at indlejre i fremtiden.

For de israelske soldater gælder det om at forhindre den palæstinensiske modstandsgruppe i at gennemføre sit forehavende. Under denne proces bliver de mere og mere påvirket af den palæstinensiske identitet, som det er deres opgave at udrydde. De taler arabisk, synger arabisk, og den arabiske identitet gennemtrænger deres private liv og selv deres kærlighedsliv.

For den palæstinensiske gruppe gælder det om at overleve ved at investere alle deres talenter i den ulige kamp mod det israelske militær.

To nationer i en kamp på liv og død

Nurit Gertz , der er professor i litteratur og film ved Israels Åbne Universitet skriver: ”Intrigen i ’Fauda’ er konfrontationen mellem to nationer i en kamp på liv og død. Men med en kunstnerisk udnyttelse af filmens æstetiske sprog fortæller den samtidig, på et andet niveau, om de muligheder der også eksisterer for at leve fredeligt side om side.

Resultatet er, at mens seriens plot fortæller Israels historisk-nationale historie og den zionistiske fortælling , der smelter sammen i konfrontationen med den palæstinensiske nationalisme, så giver den også mulighed for at forestille sig andre muligheder for et samliv, hvor ingen af parterne mister deres individuelle identitet.”

Er serien historisk korrekt?

Det er en fantastisk mulighed for en gammel Palæstinaaktivist at komme så tæt på en israelsk fremstilling af kampen mellem palæstinensiske modstandsfolk og den israelske hær. Men er det historisk korrekt fremstillet?.

Det er kun forventeligt at seriens ’skurk’ for israelerne må være en Hamas mand –’ansvarlig for utallige selvmordsbombeangreb mod israelerne’. Således indgår selvmordsbombeveste i mange centrale scener i serien.

Dette er imidlertid kun historisk korrekt, hvis serien foregår i den sidste fase af den 2. Intifada,omkring 2003-5, hvor den israelske hær genbesatte Palæstina med en overvældende ildkraft.

Ifølge Leksikon org. har Hamas ikke stået bag selvmordsbomber siden den 18.1.2005.

Samme år gik Hamas ind i det politiske liv og vandt en lang række borgmesterposter i kommunalvalget. Året efter, i 2006, vandt de det palæstinensiske parlamentsvalg med et overbevisende flertal. Valgsejren blev ikke anerkendt af Israel og USA. I stedet anbragte de partiet Hamas på listen over terrorgrupper.

I min optik virker det ikke sandsynligt, at serien foregår i en palæstinensisk landsby under Israels altovervældende krigsindsats under den 2. Intifada. Den foregår måske nu? Spørgsmålet er om denne ’historiske fejlangivelse’ vil få en betydning for de seere, der ikke har en større viden om partiet Hamas.

Marianne Risbjerg Thomsen

About The Author