Fire historiske kort over jordfordelingen i Israel/Palæstina fra 1947 til i dag

Af Marianne Risbjerg Thomsen

– De medsendte 4 kort har ofte været udgangspunkt for den evige, danske debat om skyld og skam i det forløb, der har ført til den aktuelle fordeling af jord mellem de to parter.

I den sammenhæng har en nyudgivet bog været en øjenåbner for mig, og jeg tillader mig hermed at bringe et citat fra bogen “Arabernes historie fra Osmannerriget til det arabiske forår” af den engelske Oxford professor Eugen Rogan.

Her fandt jeg endelig de argumenter, jeg kan bruge til at kritisere det mellemste af de 3 kort, ( 1947-1967) som jeg altid har fundet helt misvisende.

Kampen om Vestbredden

(citat s. 306-8)

Kong Abdullah af Transjordanien havde haft en omfattende kontakt med Jewish Agency tilbage fra 1920’erne, der havde udviklet sig til hemmelige forhandlinger under FN debatten om opdelingen af Palæstina mellem jøder og arabere.

I november 1947 mødtes Kong Abdullah med den israelske politiker Golda Meir og fik banket en basal ikke-angrebspagt på plads mellem de to parter – to uger før FNs Opdelingsresolution blev vedtaget.

Kong Abdullah ville ikke modsætte sig grundlæggelsen af en jødisk stat i det territorium, som FN tildelte den; til gengæld ville  han annektere de arabiske områder af Palæstina, som den kommende jødiske stat grænsede op til — det vil i store træk sige hele Vestbredden. Transjordanien havde brug for Englands samtykke til planen om at absorbere de arabiske områder af Palæstina. I februar 1948 sendte Kong Abdullah derfor sin premierminister til London, hvor han forhandlede med udenrigsminister Bevin den 7. februar. Denne gav kong Abdullah grønt lys til at invadere og annektere Vestbredden.

Jordanernes plan var følgende: Når englændernes palæstinensiske mandat udløb den 15. maj 1948, ville den transjordanske regering sende Den Arabiske Legion over Jordanfloden…(mange har måske hørt historien om, hvorledes engelsk militær hjalp Legionen over Jordanfloden) – for at besætte de arabiske områder af Palæstina, der lå op til Transjordaniens grænser. Bevins svar var følgende:”Det virker som det oplagte at gøre, men se til at I ikke invaderer de områder, der er tiltænkt jøderne.”

Bevin takkede den transjordanske premierminister og erklærede sig helt enig i planerne for Palæstina – det vil sige, at han gav Kong Abdullah grønt lys til at invadere og annektere Vestbredden.

Min konklusion: Vores midterste kort om perioden 1947-1967 skal altså IKKE være grøn= palæstinensisk – . Og endnu en detalje: Gaza skal heller IKKE angives som grøn=palæstinensisk, fordi ægypterne havde annekteret Gaza i 1947.

Det vil sige, at palæstinenserne havde 0% jord efter den første Israelsk-Arabiske krig i 1948

About The Author