Glimt af håb for Palæstina ifølge ny politisk analyse

billede ..palæstinensere i lang sluse 2 (1)Der ER lyspunkter i en ellers meget vanskelig tid for de palæstinensiske forhåbninger. Dette fremgår af The Palestine Strategic Report 2016-2017 og 2018-2019

Af Dr. Mohsen Mohammad Saleh
Oversat og redigeret af Marianne Risbjerg Thomsen

– I en indledning til Mohammad Salehs artikel citeres NGO leder Dr. Ranjan Solomon for følgende sammenfatning af rapporten:

”Overordnet vurderer rapporten, at den stigende magtanvendelse til trods i den israelske besættelse af de palæstinensiske territorier, er situationen ikke særlig rosenrød for Israel, som med en helt åbenlys desperation er tyet til så barske og dårligt gennemtænkte tiltag mod palæstinenserne, at de til gengæld har opnået en stor politisk sympati verden over.

Så selvom palæstinensernes situation stadig skaber fortvivlelse, er der også mange elementer, der inspirerer til håb. De har ikke bøjet nakken, og de har for nylig nået det demografiske mål: – at udgøre flertallet af befolkningen i Palæstina i stedet for den jødiske befolkning”.

Ti konklusioner om Palæstina

Dr.Mohammad præsenterer både positive og negative aspekter i de 10 konklusioner. Her følger min forkortede sammenskrivning af konklusionerne./MRT . Tryk her, hvis du ønsker den fulde version.

1: Fredsprocessen

Fredsprocessen kan i sin nuværende form ikke føre til en to-statsløsning, fordi Palæstina ikke har nogen udsigt til at blive en uafhængig stat med fuld suverænitet over Vestbredden og Gaza.

Ifølge Salah har fredsprocessen været et israelsk/amerikansk bedrag, som har lokket Palæstina i en fælde, og Israel har i stedet brugt ’processen’ som et dække for deres omfattende, systematiske program med at judaisere Jerusalem og resten af Vestbredden med ’facts on the ground’ : bosættelser, adskillelsesmuren, et bivejssystem kun for bosættere mellem de små palæstinensiske ’bantustans’, nedrivning af utallige palæstinensiske hjem – et program, der tilsammen umuliggør en palæstinensisk stat.

Samtidig har besættelsesmagten bag fredsprocessens dække gjort Fatah partiet indflydelsesrigt og internationalt accepteret. Fatah partiet er tydeligt klar til at spille en aktiv rolle på Vestbredden og i Gaza og påtage sig at undertrykke modstand og opposition mod Israel med deres egne hænder. Fatah partiet deltager således i praksis med at omdanne den israelske besættelse til en ”ren og femstjernet kolonisering”.

I det aktuelle klima, hvor Præsident Trump har besluttet at flytte sin ambassade til Jerusalem, står fredsprocessen og vakler på afgrundens rand. Der er ingen udsigt til, at Abbas’ PA regering vil ændre sin nuværende rolle som ”et redskab”, som støtter op om besættelsen snarere end at støtte op om det palæstinensiske folks håb om frihed og uafhængighed. Derfor er det vigtigt, at lederne af de palæstinensiske organer PLO og selvstyreregeringen PA nu i stedet inddrager alle de palæstinensiske politiske grupperinger for endnu en gang at stå sammen om det nationale projekt om et samlet, forsonet Palæstina.

2: Forsoningsprocessen mellem Fatah og Hamas

Det er ikke muligt at nå frem til en forsoningsaftale, hvis den officielle palæstinensiske ledelse PLO og PA, som hidtil har stået i spidsen for indgåelsen af forsoningsaftalerne i 2011 og 2014, fortsætter med at undlade at inddrage de øvrige politiske grupperinger. Ledelsen har ikke seriøst prøvet at skabe et partnerskab, der afspejler den sande styrkeposition i de palæstinensiske grupperinger i Palæstina og i diasporaen.

Fatah har således støttet sig til de aktuelle arabiske og internationale omstændigheder, som er fjendtlige over for politisk islam og over for Folkeretten til modstand mod besættelse – til at presse deres egen dagsorden ned over Hamas og andre modstandsbevægelser. Samtidig har Fatah nedlagt PLC – ’Det Rådgivende Råd’, der er autoriseret til at kontrollere PA regeringen. I stedet er PA regeringen blevet til ’Præsidentens regering’, der bruger sikkerhedsstyrkerne til blandt andet at undertrykke det overvældende parlamentariske Hamas flertal i det ikke-fungerende PLC, et flertal, der var et resultat af det demokratiske parlamentsvalg i 2006, og som Fatah regeringen PA har valgt at undlade at inddrage lige siden. I stedet er de ikke-fungerende medlemmer ofte blandt de udsatte i de konstante natlige arrestationer af Hamas sympatisører på Vestbredden.

3: Flere palæstinensere end israelere i historisk Palæstina

Ifølge officielle israelske og palæstinensiske statistiske centre er antallet af palæstinensere nu lidt større end antallet af israelere. Tidligt i 2018 optaltes 6.587.000 palæstinensere mod 6.558.000 israelere. I 2022 vil antallet af palæstinensere overstige antallet af israelere med 300.000.

Dette forspring kan meget vel udfordre stærke ekstremistiske kredse, der har stor indflydelse i israelsk politik, kredse, der vil være villige til at udløse kriser, der fører til endnu en større fordrivelse af palæstinensere.

Palæstinenserne og arabiske og muslimske lande må være parate til at reagere på sådanne planer.

Den økonomiske nedtur på Vestbredden og i Gaza vil fortsætte så længe den israelske besættelse fortsætter, og så længe palæstinenserne er underlagt Osloaftalerne og Paris Protokollen. Israel kontrollerer grænseovergange til vands, til lands og i luften samt al import og eksport. Israel har tiltaget sig ansvaret for at indsamle skatterne fra PAs udenrigshandel, der udgør to tredjedele af PAs skatter. Israel vælger med mellemrum at nægte at overgive disse skatter til PA og således bruge dem som et instrument til politisk , sikkerhedspolitisk og økonomisk pression.

 

5: Belejringen af Gaza fortsætter, så længe modstandsbevægelsen beholder sine sikkerhedsstyrker og militære infrastruktur

Belejringen af Gaza vil måske mildnes, hvis og når PA overtager administrationen af området fra Hamas. Men det er Israel, der tager beslutningen om en ophævelse af belejringen, afhængig af Ramallah regeringens evne til at kontrollere situationen og implementere Osloaftalens krav, således som de har gjort det på Vestbredden som resultat af deres sikkerhedssamarbejde med Israel.

Men det fundamentale krav fra Israel vil først være opfyldt, når der er opnået total kontrol med Gazas lokale modstandsbevægelses våben og infrastruktur- både over og under jorden. (Israel har de sidste måneder foretaget en række bombardementer i Gaza for at   udslette denne infrastruktur både over og under jorden/MRT).

Det forventes at Ægypten, som leder den aktuelle forsoningsproces, vil fastholde sit moderate og gradvise pres på Hamas, for at få det til at bemyndige Fatah regeringen til at gennemføre sit program og overtage ledelsen af Gaza.

6: Den israelske aggression vil fortsætte  

Udvidelsen af bosættelserne og judaiseringen vil fortsætte på Vestbredden og i Jerusalem, hvor Israel hele tiden vil bygge nye ’facts on the ground’ – midt i en svækket og splittet arabisk og muslimsk region.

Men den palæstinensiske modstandsbevægelse vil også fortsætte trods alle odds. Nylige eksempler er Jerusalem Intifadaen i 2017. De to Lion’s Gate opstande – ’Habbat al-Asbat’, hvor 134 blev dræbt i 2016 og 94 i 2017, plus 3,230 sårede i 2016 og 8,300 i 2017.

Ifølge Solomon er modstandsviljen stadig til stede i mange palæstinensiske hjerter, og der forventes en fortsat modstandskamp på Vestbredden afledt af en følelse af fortvivlelse over fredsprocessen og sammenbruddet eller svækkelsen af to-statsløsningen.

7: Det jødisk-zionistiske samfund stadig mere højreorienteret og religiøst ekstremistisk

Mens den israelske venstrefløj bliver stadig svagere, ser iagttagere stadig mere opbakning af racistiske handlinger vendt mod det palæstinensiske folk: en udvidelse af bosættelserne og judaiseringen af Jerusalem og andre hellige islamiske steder.

Kampen om al-Aqsa Moskeen og dens omgivelser vil fortsætte, og Israel vil drage fordel dels af sin økonomi, som er på højde med vestlige landes, dels af sit stærke militær, der i stor udstrækning finansieres af USA, mens palæstinenserne ikke kan hente støtte fra den omgivende arabiske verden, der har travlt med interne konflikter.

8: De arabiske landes betydning

De arabiske lande, der har officielle forhold til Israel, specielt Ægypten og Jordan, forventes at opretholde disse forhold. Israel vil måske forsøge en diplomatisk offensiv i forhold til nogle af Golf staterne, baseret på den såkaldte ”alliance imod Iran” og kampen mod ”terrorisme”. Men et sådant gennembrud vil ikke være let; visse arabiske aktører vil måske foretrække at ’arbejde under bordet’ på grund af den udbredte folkelige modstand mod at normalisere forholdet til Israel.

9: Organisationen af Islamisk Samarbejde (OIC)  

OIC forventes ikke at øge sin begrænsede støtte til Palæstina. Der er imidlertid en mulighed for at forstærke det islamiske folkelige samarbejde først og fremmest på grund af truslen mod Jerusalem og al-Aqsa Moskeen.

Det forventes at Tyrkiet vil fortsætte sin aktive politiske støtte til Palæstina. Det vil fastholde sin ’kolde’ politiske forbindelse til Israel og samtidige fortsætte sine aktive handelsforbindelser med det. Iran vil fortsætte med sin politiske og militære støtte til Palæstina og vil opretholde sin åbne fjendtlighed overfor Israel. Iran vil undgå direkte konflikt og koncentrere sig om sin egen regionale dagsorden.

10: International støtte fra 140 nationer til en palæstinensisk stat  

140 nationer fra det internationale samfund vil fortsætte deres støtte til Palæstina i FN og andre internationale institutioner. USA og det større magtsystem, der dominerer FNs Sikkerhedsråd og international politik, vil imidlertid ikke tillade nogen resolution, der tvinger Israel til at tage skridt, som det ikke ønsker.

Modsat er der måske en mulighed for en langsom forøgelse af den negative folkelige holdning til Israel i resten af verden. Der er også mulighed for at forstærke BDS bevægelsens succes, hvilket allerede har udløst en voksende israelsk bekymring.

About The Author