”Godhedsindustrien” træder i karakter

Familien her har samlet hele sten fra deres bombede hus og bygget et enkelt rum, hvor de kan overleve, indtil  genopbygningen af Gaza går i gang.   Foto: Anas al Baba/Oxfam
Familien her har samlet hele sten fra deres bombede hus og bygget et enkelt rum, hvor de kan overleve, indtil
genopbygningen af Gaza går i gang. Foto: Anas al Baba/Oxfam

Den 13.april 2015 fordømte 46 humanitære NGO’er de donorlande, der for et halvt år siden bevilgede 5,4 milliarder dollars til det sønderbombede Gaza. Ifølge organisationerne er de fleste af pengene stadigvæk blokerede, og genopbygningen går pinagtigt langsomt. Det skriver NGO’erne i en ny rapport, ”Charting the Course. Overcoming the stalemate in Gaza ”, hvori de påpeger elendigheden og skoser verdenssamfundet for ikke at leve op til de løfter, det har givet.

Facts on the ground

Gazas  elendighed og verdenssamfundets langsommelighed med at gøre noget ved genopbygningen viser sig ifølge organisationerne blandt andet i, at

  • 100.000 palæstinensere i Gaza stadig er hjemløse.
  • Vand- og elektricitetsforsyningen er uregelmæssig.
  • Skoler og hospitaler ligger stadig i ruiner.
  • Ingen af de huse, sundhedsklinikker, elforsyninger eller vandværker, der blev ødelagt under kamphandlingerne, er blevet genopbygget.
  • Flere end 800.000 mennesker har ikke penge til at købe mad.

Ny kurs for ”Godhedsindustrien”

Koalitionen af NGO’er med basis i nødhjælpsarbejdet i Palæstina, AIDA (Association of International Development Agencies) kræver nu, at verdenssamfundet omlægger donorhjælpen og støtter op om en ny økonomisk, social og politisk kurs, der kan hindre konflikten mellem Israel og Palæstinenserne i at blusse op igen og igen i en uendelig cyklus af ødelæggelse og donorfinansieret genopbygning.

De humanitære NGO’er omtales ofte lidt nedladende som ”Godhedsindustrien” af de dybt afhængige palæstinensere, der i nogle sammenhænge ser dem som repræsentanter for en stormagtspolitik, som de ikke har nogen indflydelse på.

I rapporten vender organisationerne sig imidlertid klart mod stormagtspolitikken, som den kommer til udtryk i den manglende opfølgning på donortilsagnene på Cairo-konferencen i oktober 2014. Samtidig opfordrer rapporten donorlandenes regeringer til at gennemføre det paradigmeskift i donorhjælpen til Gaza, som ligeledes blev vedtaget på Cairo-konferencen. Den danske organisation Folkekirkens Nødhjælp er med i gruppen af donorlande, og rapporten vil foreløbig føre til spørgsmål i Folketinget fra Enhedslisten til udenrigsministeren.

Våbenhvileaftalen

AIDA tager i sin kritik af verdenssamfundets passivitet udgangspunkt i den debat om en mulig økonomisk genopretning af Gaza, som Israel og Hamas førte under våbenhvileforhandlingerne.

Efter en række forgæves tilløb til en våbenhvile, der kunne standse blodsudgydelserne og de massive ødelæggelser i Gaza, meddelte Israel og Hamas den 26. september 2014 helt uventet, at man var enedes om en permanent våbenhvile mellem Israel og Palæstina.

Aftalen ville her og nu betyde en ophævelse af en del af blokladen, således at der ville blive åbnet for nødhjælp og visse byggematerialer samt for en udvidelse af fiskerizonen for Gazas fiskere.

Udsættelse af videregående forslag

De øvrige forslag, som Hamas havde fremlangt under forhandlingerne, og som blev diskuteret af donorlandene i Cairo, ville man vende tilbage til en måned senere.

Det drejede sig især om anlæggelse af lufthavn og dybvandshavn i Gaza samt en udvidelse af Gazas fiskerizone som del af en plan for en økonomisk genopretning, der kunne føre til en genforening af de palæstinensiske territorier.

Donorkonference i Cairo

En efterfølgende donorkonference i Cairo i oktober byggede videre på visionerne fra våbenhvileaftalerne om at forvandle Gaza fra en afhængig flygtningelejr til en fungerende og levedygtig økonomi. Man ønskede at sætte endeligt stop for den uendelige gentagelse af ødelæggelse og genopbygning.

Internationale donorer lovede 5,4 mia. dollars til genopbygning i Gaza. Men derudover lovede donorerne forandringer i Gaza med en række tiltag, der skulle afslutte konflikten og hjælpe palæstinensere og israelere hen mod en retfærdig og varig fred. Repræsentanter fra flere end 60 lande, bl.a. Danmark, lovede at italesætte de grundlæggende årsager til konflikten og styrke grundlaget for en varig våbenhvile.

Man talte i den sammenhæng om et paradigmeskift, der skulle gøre en ende på volden, genopbygge Gaza, ophæve blokaden og genetablere de økonomiske, sociale og politiske forbindelser mellem Gaza og Vestbredden. Både Israel og Palæstina skulle respektere og overholde folkeretten.

Udmeldinger fra AIDA

Den palæstinensiske nyhedsportal Ma’an News refererede den 13. april de centrale udmeldinger fra AIDA, her i resumé:

  • De mange hjælpeorganisationer i AIDA, som bl.a. inkluderer CARE, International Oxfam, Save the Children og Norsk Flygtningeråd understreger, at genopbygningen her 6 måneder senere knap er gået i gang.
  • Der har, skriver AIDA ikke været initiativer til at forholde sig til brud på folkeretten, og kun 22 procent af de lovede penge er blevet fremsendt til at afhjælpe situationen efter en krig, der har fordrevet mere end en fjerdedel af Gazas befolkning på 1.7 millioner fra deres hjem og gjort 100.000 mennesker hjemløse.
  • Hjælpeorganisationerne opfordrer desuden Israel til at tillade palæstinenserne at bevæge sig frit frem og tilbage mellem Vestbredden og Gaza som en logisk konsekvens af deres forpligtigelser som besættelsesmagt.
  • Det internationale samfund, specielt Kvartetten, der udgøres af USA, Rusland, FN og EU, bør foreslå en endelig tidsgrænse for fortsættelsen af blokaden, og begge parter i krigen skal gøres juridisk ansvarlige.
  • Det internationale samfund må kræve et ophør af krænkelser af folkeretten og en større ansvarlighed fra alle parter, inklusive garantier mod en gentagelse af krigshandlinger mellem Israel og Gaza.

Ingen forandring i Gaza

Men der er langt fra ord til handling. Derfor har AIDA valgt at skrive en rapport om den manglende opfyldelse af løfterne fra Cairo med henblik på at påvirke civilbefolkningen i donorlandene til at kræve handling fra deres regeringer.

AIDA konkluderer: ”Der er ikke indgået en varig våbenhvileaftale, der er ingen planer for en ophævelse af blokaden, og palæstinenserne i Gaza er stadig afskåret fra palæstinenserne på Vestbredden – og fra resten af verden. Seks måneder senere har donorerne hverken levet op til deres økonomiske løfter eller deres flotte ord.

AIDAs opfordring til ny kurs

I begyndelsen af rapporten skriver AIDA, at

”Donorerne har leveret 22 procent af de penge, de lovede – og 0 procent af paradigmeskiftet. Vi må ændre kurs, før det er for sent.

Uden en ophævelse af blokaden er fattigdom, konflikt og fortvivlelse det eneste, vi genopbygger. Gazas befolkning har ret til frihed til at bevæge sig, frihed til at handle, frihed fra afhængighed af nødhjælp og frihed fra angst for død og ødelæggelse.

Begge parter i krigen skal gøres juridisk ansvarlige. Det internationale samfund må kræve et ophør af krænkelser af folkeretten og en større ansvarlighed fra alle parter, inklusive garantier mod en gentagelse af krigshandlinger mellem Israel og Gaza”

Donorlandenes tilbageholdenhed

Ifølge direktøren for UNRWA, Robert Turner, er donorerne blevet afskrækket af den ustabile situation i Gaza, og han spørger: ”Bør vi investere, hvis alt bare bliver ødelagt igen?”

Hvis Israel helt bevidst spiller på denne bekymring for nytteløse investeringer hos donorerne ved at fastfryse et totalt udbombet Gaza, har Israel vundet ’den totale sejr’ og er fri til at behandle sin overvundne fjende efter forgodtbefindende.

Mistillid til Hamas

En anden grund til passiviteten kunne være verdenssamfundets beslutning om at føre Hamas tilbage på terrorlisten for et par måneder siden.

Med denne stigmatisering af Hamas, som indgik en forsoningsaftale med Fatah den 23. april 2014, men efter aftale med Fatah stod udenfor den teknokratiske enhedsregering, der blev udnævnt den 2. juni 2014, har man overhørt det folkelige krav fra alle dele af de palæstinensiske territorier om at gøre Hamas til en legitim politisk aktør.

Måske frygter man resultatet af det kommende demokratiske nyvalg til det palæstinensiske parlament. Ifølge helt friske meningsmålinger refereret i Ma’an News er det meget sandsynligt, at den palæstinensiske befolkning både på Vestbredden og i Gaza vil stemme mange kandidater fra Hamas ind i det nye parlament.

Rapporten Changing the Course er udarbejdet af en række hjælpeorganisationer, samlet i koalitionen AIDA. Det drejer sig om ActionAid, Alianza por la Solidaridad, American Friends Service Committee (AFSC), Asamblea de Cooperación por la Paz (ACPP), CARE International, The Carter Center, CCFD-Terre Solidaire,  CCP Japan, Christian Aid, Church of Sweden,  Cooperazione allo Sviluppo, Paesi Emergenti (COSPE), Council for Arab-British Understanding, DanChurchAid (DCA), Diakonia, GVC, Handicap International, Heinrich Böll Foundation, HelpAge International, Horyzon – Swiss Youth Development Organization, Japan International Volunteer Center (JVC), Kinder USA, The Kvinna till Kvinna Foundation, The Lutheran World Federation, Médecins du Monde France, Médecins du Monde Switzerland, Medical Aid for Palestinians, (MAP – UK), Medico international, Medico international Schweiz, Medicos del Mundo MDM-Spain, Mennonite Central Committee, Norwegian Church Aid (NCA), Norwegian People’s Aid (NPA), Norwegian Refugee Council (NRC), Overseas Oxfam, Première Urgence – Aide, Médicale Internationale, Quaker Council for European Affairs, Rebuilding Alliance, Save the Children, Secours Catholique – Caritas, France Secours Islamique France, Swedish Development Partner(IM), The Swedish Organisation for Individual Relief (SOIR), Terre des Hommes Foundation, Terre des Hommes Italy, United Civilians for Peace Netherlands

 

 

 

 

About The Author