Hamas i Herbert Pundiks helt egen virkelighed

Søndag efter søndag fortsætter Herbert Pundik sin Greulpropaganda imod Hamas, som om Politikens læsere er idioter, og som om nettet ikke er opfundet. Den 27. juli handler det om Hamas’ dommedagsvåben, tunneller der munder ud 200 meter fra en kibbutz’ børnehave, som israelsk propaganda har gentaget igen og igen. Udtrykket dommedagsvåben gentages tre gange, som om det var Hamas, og ikke Israel der har dræbt (i skrivende stund) 471 palæstinensiske børn og såret fire gange så mange; og som om det var Hamas og ikke Israel der har atomvåben.

“color: #606060;”>Den 3. august appelleres der til de hjemlige islamofober: “Hamas stræber efter at likvidere Israel og genvinde det tabte Palæstina for de rettroende. En tostatsløsning er udelukket set med Hamas’ øjne, fordi ortodoks islam udelukker, at de rettroende overlader hellig muslimsk jord, waqf, til de vantroende. Og Koranen er Hamas’ spirituelle vejleder. Et forlig er udelukket.”
Og det skrives på et tidspunkt, hvor Hamas flere måneder forinden – den reelle årsag til Israels krig – var indgået i en samlingsregering med Fatah, hvor det udtrykkeligt gøres gældende, at Hamas anerkender alle indgåede aftaler mellem PA og Israel. Det indebærer, at Hamas anerkender en tostatsløsning og anerkender Israel. Det skrives også på et tidspunkt, hvor Benyamin Netanynahu i en tale har gjort det klart, at der aldrig kan komme en anden stat mellem Jordanfloden og Middelhavet, altså ingen palæstinensisk stat.
Den 10. august gentages pointen for de tungnemme: “Det overordnede mål (for Hamas) er at likvidere den jødiske stat og genvinde hele Palæstina for islam.”
Hvis Pundik havde ladet sig distrahere af virkeligheden, bl.a. ved læsning af den israelske avis Haaretz, kunne han have erfaret – og videregivet – at Hamas har tilbudt en 10-årig våbenhvile, hvis følgende krav blev opfyldt:

  • Tilbagetrækning af israelske tanks fra grænsen.
  • Frigivelse af alle de fanger, der blev arresteret efter drabet på de tre unge israelske mænd.
  • Ophævelse af blokaden og åbning af grænseovergangene for handel og mennesker.
  • Oprettelse af en international havn og lufthavn under FN supervision
  • Udvidelse af fiskerizonen til 10 km.
  • Internationalisering af Rafah grænseovergangen (til Egypten), som skal bringes under supervision af FN og nogle arabiske lande.
  • Internationale styrker ved grænserne
  • Gøre det lettere at få tilladelse til at bede i Al-Aqsa Moskéen.
  • Forbud mod at Israel blander sig i forsoningsaftalen (mellem Fatah og Hamas).
  • Genoprettelse af en industrizone og forbedring af yderligere økonomisk udvikling i Gazastriben.

Det kræver stor hjernevask at betragte disse krav som urimelige, og bortset fra ønsket om at kunne bede i Al-Aqsa moskéen lugter det ikke meget af islamisme, men af ønsket om ren og skær overlevelse.
Som Politiken-abonnent må man kunne forlange ikke uge efter uge at blive spist af med ufortyndet israelsk propaganda.

Indlægget er insendt til Politiken som læserbrev, men afvist. 

About The Author