Hebron nu verdensarv i Palæstina

Af Ole Olsen

– Hebrons gamle bydel er kommet på UNESCO’s liste over steder, der har en så stor historisk værdi, at de bør bevares og beskyttes mod ødelæggelse. Israel forsøgte at forhindre beslutningen.

På et møde i juli i Polen tog UNESCO’s verdensarvskomité stilling til en række forslag om at sætte steder på verdensarvslisten. UNESCO er FN’s organisation for kulturelle spørgsmål. Som nævnt kom Hebrons gamle bydel på listen – sammen med 20 andre steder. Samtidig kom Hebron også på listen over steder, som er truet af ødelæggelse og som følgelig kræver ekstraordinær bevågenhed.

Der gik næppe uventet politik i spørgsmålet, da Israel var imod beslutningen. Uenigheden betød, at 12 komitémedlemmer stemte for, 3 imod, mens 6 undlod. Israels modstand blev begrundet med at jødedommens tilknytning til Hebron blev tilsidesat med beslutningen, men i en bredere sammenhæng handler om at Israel finder at FN ikke skal blande sig i israelsk-palæstinensiske konflikter.

Israel nægtede eksperter at besøge Hebron

I ansøgningen om at blive til verdensarv og i sagsfremstillingen blev der især peget på, at bygningerne i den gamle bydel, herunder Ibrahim-moskeen, var fra mameluktiden, dvs. perioden mellem 1250 og 1517, og at der var tale om unikke bygningsværker fra denne periode. Der blev også henvist til at Hebron havde haft en stor betydning i området, som minimum tilbage til nogle århundreder før Kristi fødsel, men muligvis op til 3.000 år før vor tidsregning.

I den ganske lange sagsfremstilling fremgår det tydeligt, at Hebron også menes at være stedet for Patriarkernes grav, altså hvor Abraham/Ibrahim, stamfaderen iflg. jødedom, kristendom og islam er begravet. Det er således ikke rigtigt, at den jødiske tilknytning til stedet er blevet ignoreret.

Det fremgår også adskillige gange i sagsfremstillingen, at den sagsforberedende gruppe af eksperter gerne ville have tjekket en række forhold på stedet, men havde måttet opgive at tage til Hebron, da Israel ikke ville tillade det. Forklaringen er øjensynligt, at Israel på det nærmeste ønsker historisk eneret til området og byen.

Hvorvidt der kan blive tale om fremtidige besøg af UNESCO’s eksperter vides ikke, men med beslutningen om at sætte Hebron på listen over de truede steder er UNESCO forpligtet til at evaluere udviklingen en gang om året. Det fremgår klart af sagsfremstillingen, at truslerne mod den gamle by skyldes den særlige politiske situation i Hebron, hvor 400 bosættere i årevis har været bosat i den gamle bydel – omgivet af mange flere israelske soldater.

Det kan nævnes, at Fødselskirken og pilgrimsruten i Betlehem kom på verdensarvslisten i 2012, mens et landområde syd for Jerusalem kom det i 2014. Hebron således er det tredje palæstinensiske sted på listen, mens der i Israel er 9 steder.

Israelsk vrede

Israel forsøgte på mødet i Polen energisk at undgå en beslutning om at sætte Hebron på listen. Eksempelvis fik Israel iflg. The Guardian gennemtrumfet, at der blev hemmelig afstemning – i håb om, at det ville betyde flere støtter til det israelske synspunkt.

Efter afstemningen løb den israelske ambassadør ved UNESCO, Carmel Shama-Hacohen, iflg. den nævnte artikel op til podiet og beskyldte komitéen for ikke at kunne finde ud af at gennemføre en ordentlig afstemning. Umiddelbart efter tog han sin mobiltelefon frem og fortalte komitéen, at han skulle ringe til smeden i sin ejendom i Paris, for ”der er et alvorligt problem med mit toilet. Det er mere betydningsfuldt (for mig) end den beslutning I lige har truffet”. Gad vide hvad den ærede komité mon har tænkt om diplomatens opførsel.

Fra palæstinensisk side blev beslutningen hilst velkommen, også som en sejr overfor det pres, som Israel og USA havde lagt på forsamlingen. UNESCO-ambassadøren fra Selvstyret understregede, at religion ikke har været et emne i sagen fra palæstinensisk side. ”Religioner kan ikke være på verdensarvslisten”, forklarede han.

Israels premierminister Netanyahu, som tidligere har rejst hård kritik af UNESCO, havde personligt engageret sig i sagen og kaldte efterfølgende beslutningen for ”endnu en forkert og meningsløs beslutning af UNESCO” og erklærede, at Israel vil ”forsætte sin beskyttelse af Patriarkernes grav, sikre religiøs frihed for alle og vogte sandheden”. Han hævdede at betegnelsen ”palæstinensisk sted” udsletter den jødiske tilknytning – øjensynligt uden tanke for, at det mest handlede om at bevare bygninger fra mameluk perioden – og at ”palæstinensisk sted” faktisk refererer til den geografiske placering.

I forlængelse af beslutningen i UNESCO har Israel besluttet at nedskære sit bidrag til FN med 1 million USD – og i stedet bruge penge på et historisk museum i bosættelsen Kiriat Arby, som ligger i Hebrons udkant. Museet skal handle om den jødiske tilknytning til Hebron.

About The Author