Hospital i Gaza lukker ned på grund af mangel på elektricitet

Af Jack Khoury. Haaretz 29.1.2018

Oversat og redigeret af Marianne Risbjerg Thomsen

– Patienterne på Beit Hanun hospitalet lider, mens Fatah i Ramallah og Hamas i Gaza skyder skylden på hinanden.

Gazas sundhedsministerium meddelte mandag morgen, at Beit Hanoun hospitalet i det nordlige Gaza lukker ned på grund af mangel på diesel til at holde nød-generatorerne i gang.

Gaza lider (stadigvæk) af alvorlig mangel på elektricitet, således at der er slukket for strømmen mellem 8 og 12 timer i døgnet. Hospitalet kan følgelig kun fungere ved hjælp af diseldrevne generatorer. Ashraf al-Qudra, der er Gazas talsmand for sundhedsministeriet, meddelte at man nu var i færd med at evakuere patienterne fra Beit Hanun hospitalet til andre hospitaler på grund af manglende diesel til generatorerne.

Livstruende evakuering

Han sagde, at evakueringen var livstruende for tusinder af patienter, men hospitalet manglede 500 liter brændsel om dagen til at skaffe de manglende 8 til 12 timers elektricitet.

Beit Hanun hospitalet betjener 60.000 mennesker i det nordlige Gaza. Det har 66 sengepladser og giver forskellige former for akuthjælp. Derudover har det 35 sengepladser i tilknyttede klinikker. Hospitalet gennemfører gennemsnitligt 12 operationer om dagen.

Sundhedsministeriet advarede om at al-Dura børnehospital ligeledes stod overfor udsættelse af operationer grundet mangel på brændstoffer.

Nedskæring af generator produceret elektricitet

Fremover vil hospitalet begynde at begrænse sin brug af generator produceret elektricitet. Dette vil især gå ud over administration og rengøring.

Gazas hospitaler mangler tilsammen 450,000 liter brændsel om dagen til at dække de 12 timers nedlukning af strømmen – samt de næsten 950.000 liter om dagen i de områder, hvor nedlukningen kan vare op til 20 timer. En times diesel koster 2,000 dollars.

Krise i forsoningsprocessen

Reguleringen af diesel indkøb til Gazas hospitaler skyldes delvis krisen i forsoningsprocessen mellem Fatahs selvstyreregering og Hamas. Fatah hævder, at Hamas de facto står for ledelsen af Gaza, mens Hamas siger, at det er den palæstinensiske regering i Ramallah – inklusive sundhedsministeren -, der har ansvaret for at løse krisen.

I sidste uge annoncerede regeringen i Ramallah, at sundhedsminister Jawad Awad havde afsat 290,300 dollars til at købe diesel til Gazas hospitaler, en sum der kun vil være tilstrækkelig til en 7-10 dages forbrug. I mandags reagerede Jawad Awad ikke på Haaretz’ ønske om en kommentar til situationen.

UNRWA

Samtidig med krisen indenfor sundhedssystemet opfordrede 13,000 ansatte ved FN organisationen UNRWA, som hjælper palæstinensiske flygtninge, – i mandags deres afdelinger i Gaza til at protestere mod budget nedskæringer, der også inkluderer de nedskæringer, der er meldt ud af den amerikanske administration.

De ansatte planlægger at afholde en protest march, der skal opfordre det internationale samfund til at afvise nedskæringerne.

UNRWA udbyder basale tjenester til mere end 2 millioner flygtninge, der også inkluderer flygtningene i Gaza.

Lederen af UNRWA medarbejdernes fagforening i Gaza fortalte journalister, at strejken og marchen var det første skridt, og at de ansatte ville forstærke deres protester, inklusive en march til grænsehegnet ind til Israel, hvis disse ikke førte til en løsning.

Haarets 29.1.2018 ,’Gaza hospital suspends services due to diesel shortage’

About The Author