Intet nyt fra Gaza?

Fiskerbåde på land i Gaza
(Oxfam/Flickr) Fiskerbåde i Gaza. Israel har ofte angrebet palæstinensiske fiskere i Middelhavet ud for Gaza

af Ole Olsen

Det er ikke mange nyheder fra Gaza, som når de hjemlige nyhedsmedier eller bliver prioriteret af selv samme til at nå videre ud til muligt interesserede. Hvis man vil følge med i (på engelsk), hvad der sker i Gaza, er det palæstinensiske nyhedsmedie Ma’an News  en udmærket kilde. På Ma’an News’ hjemmeside har man også muligheden for at følge med i, hvad Hamas selv siger. Nedenfor et udpluk af nyere historier om hverdagen, som den former sig for menneskene i det belejrede Gaza. I det  kommende nummer af Palæstina Orientering bringer vi flere historier om Gaza.

Israels tropper skød på hvedehøstende landmænd

31. maj kl. 22:29: Tidligt lørdag morgen åbnede israelske styrker ild mod palæstinensiske landmænd øst for Khan Younis, har øjenvidner fortalt Ma’an. Skuddene blev affyret fra et bevogtningstårn mod landmænd som høstede hvede. Der blev ikke rapporteret om tilskadekommende. En talskvinde fra den israelske hær kendte øjensynligt ikke til episoden.

Israelske styrker skyder regelmæssigt mod landmænd og andre civile inde i Gaza-striben, hvis de kommer tæt på beplantninger i områder tæt ved grænsen. Her har Israel defineret større områder, hvor palæstinensere ikke må befinde sig.

Den såkaldte ”sikkerhedsbufferzone” går fra 500 meter op til 1.500 meter ind i Gazastriben. Ifølge FN afskærer den ca. 35 pct. af palæstinensisk landsbrugsland og påvirker dagligdagen for 100.000 gazanere.

Israels flåde opbragte 4 fiskere fra Gaza

31. maj kl. 09:55: Torsdag opbragte den israelske flåde 4 palæstinensisk fiskere ud for kysten ved det nordlige Gaza. En talsmand fra fiskernes forening, oplyste at israelske kanonbåde har tilbageholdt 4 navngivne personer og har taget båden med til Ashdod. Årsagen til arrestationen er uklar.

Palæstinensiske fiskere er af Israel nu kun tilladt at fiske 3 sømil (knap 5 km) væk fra Gaza kyst. Israelske flådefartøjer forhindrer jævnligt fiskeri, både tæt på sø-grænsen og klart indenfor. Ifølge en tidligere indgået aftale måtte der fiskes på til 20 sømil fra grænsen.

En talskvinde fra Israel har sagt at båden var udenfor det afgrænsende område og at fiskerne ikke reagerede på varselsskud. Herefter blev båden beskudt og bragt til standsning.

Fisker fra Gaza beskudt fra egyptisk båd

29. maj kl. 22:01: En palæstinensisk fisker blev beskudt af egyptiske styrker tæt på Rafah i den sydlige del af Gaza-striben. Den 16-årige dreng blev ramt i hovedet og er relativt hårdt såret bragt på European Gaza Hospital.

Kilder oplyser at Egypten hjælper Israel med at opretholde den søgrænse-blokade der nu har eksisteret i 7 år, men at det er sjældent, at der har været voldelige episoder.
Israel blokerede for akademikere fra Gaza

29. maj kl. 21:31: I alt 59 akademikere fra Gaza fik ikke lov af Israel til at komme ud af Gaza, sådan de kunne deltage i en videnskabelig konference i Ramallah. Gruppen erklærede i en udtalelse, at afvisningen af deres ansøgninger skyldes at Israel ønsker om at splitte palæstinenserne

Israel giver meget sjældent tilladelse til at rejse fra Gaza til Vestbredden eller omvendt, selv om begge områder er internationalt anerkendt som dele af palæstinensisk territorium.

 

 

About The Author