Jeg troede, det var meningen at israelske soldater ikke længere måtte skyde palæstinensiske piger

151b4bea-61f3-4f7a-b5bf-7a35171d827d
Et still billede fra den video, der omtales i artiklen

Af Gideon Levy, Haaretz 7.juli, 2016                                                  

Til Generalløjtnant, Stabschef Gadi Eisenkot

Jeg skriver til Dem for at bede Dem om at se den medsendte video, der dokumenterer, hvorledes israelske soldater skød Jamila Jabbar i tirsdags ved et busstoppested nær Ariel. Se hvordan hun langsomt nærmer sig de to soldater med kniven hævet over hovedet. Hun er en pige på 17 år.

Soldaterne bakker væk fra hende. De er bevæbnet med rifler og er godt beskyttede; hun er en spinkel pige med en køkkenkniv, der tager tøvende skridt hen imod dem. Og lige med ét skyder en af soldaterne hende i maven. Hun falder sammen på fortovet.0787cc94-ce56-469b-ada7-6e2986ad19e7813c197a-820b-4b9d-992c-0a40902fccfb

Hvad var meningen?

Er det meningen, at soldater skal handle på denne måde, Sir? Er De stolt af deres opførsel? Er den israelske hær IDF stolt af den? Er disse soldater virkelig ”professionelle og etiske”, som De beskrev israelske soldater i Deres tale for gymnasieelever i Bat Yam i februar? På det tidspunkt sagde De, ”Jeg ønsker ikke, at en soldat tømmer sit magasin mod en pige” – også selvom hun er ved at gøre noget meget alvorligt.

Truede pigen soldaternes liv?

Derfor vil jeg gerne vide: Tror De virkelig, at teenageren i dette tilfælde truede soldaternes liv? Var skud i maven den eneste måde at fjerne denne trussel? Er det sandsynligt, at de to israelske soldater ikke kunne få en sådan pige under kontrol uden at skyde hende? Kender de ikke andre måder at håndtere en trussel fra en pige, der er yngre end dem selv, når de er to, og hun er helt alene?

Hvad har soldaterne lært?

Hvad tror De, at de to soldater vil have lært fra denne hændelse i deres militærtjeneste? Enten at palæstinensiske liv er billige, så det ikke er noget problem at skyde dem, således som De har trænet dem til at tænke, eller om de tror, at det er tilladt at skyde alle mennesker så ubesværet?

Måske vil de blive voksne en dag og tænke over det, de gjorde imod en teenage pige, mens de stod ved stoppestedet i Ariel for at beskytte bosætterne. Måske vil de få følelsesmæssige skader. Man har hørt om sådanne tilfælde, selv om det er alt for få.

’Moralsk opførsel’

I Bat Jam sagde De også: ”Hvis soldaterne handler umoralsk, vil det betyde en trussel mod IDF”.

Lad os udelade spørgsmålet om, hvorvidt moralsk opførsel blot er et spørgsmål om ’cost-benefit’ for hæren. Synes De, at dette var en ’moralsk opførsel’? Er det meningen, at IDF skal opfylde alle suicidale palæstinensiske pigers dødsønsker?

Synes De, at de soldater som skød og dræbte Arif Jaradat, en ung mand med Downs syndrom, handlede moralsk? Og hvad med de der skød H., en skizofren ung mand, som kom kørende på sin cykel i Awarta? Hvad med de grænsepolitifolk som sidste fredag skød Sara al-Hajuj ved Patriarkernes Grav, et drab som B’Tselem beskrev som en ”henrettelse”? Og 15-årige Mahmoud Rafat Badran, som jeres soldatere skød ’ved en fejltagelse’, efter de uden nogen grund havde sprøjtet kugler ud over en bil?

”Skyd ikke piger bevæbnet med sakse!”

Er De tilfreds med en hær, der handler på denne måde? Hvis ja, så er deres bemærkninger om etik og om ikke at skyde piger bevæbnet med sakse blot tomme ord, og den applaus, De fik for Deres mod, var malplaceret. Vi har kun mødt hinanden en enkelt gang, Sir, for længe siden, men jeg tror, at De mente, hvad De sagde. Og dog, så er det kun Deres handlinger, der kan bevise det.

Det ligger i Deres hænder

De leder en hierarkisk organisation, hvor en ordre er en ordre. Det ville være utrolig let at forhindre alle disse ’hændelser’:

Det er ikke nok ’at forholde sig til Elor Azarias sag’, den soldat som på klos hold skød en såret palæstinenser, der lå på gaden. Det er ikke nok at afholde en ’show’ retssag og give den en masse opmærksomhed for at bevise, hvor moralsk IDF er, mens Brigadekommandanten, som skød og dræbte en flygtende dreng- beholder sin stilling.

Hvis De virkelig tror på det, De sagde, så giv ordren og se så: – disse henrettelser – og der er ikke nogen anden måde at beskrive dem på –   vil ophøre. Ikke alene vil IDF’s image nyde godt af det, det vil Israels sikkerhed også. Det er op til Dem, Sir.

Gideon Levy
Journalist ved Haaretz

Oversat af : Marianne Risbjerg Thomsen         

About The Author