Mahmoud Abbas klemt mellem Fatah-rivalen Mohammed Dahlan, Hamas og Israels forsvarsminister Lieberman

Præsident Mahmoud Abbas og tidligere Fatahleder Mohammed Dahlan
Præsident Mahmoud Abbas og tidligere Fatahleder Mohammed Dahlan

Ifølge den israelske Haaretz-journalist Amos Harel fremstår den 82-årige palæstinensiske præsident Mahmoud Abbas mere og mere isoleret, mens det langsomme kollaps af hans styre fortsætter.

Fatah-partiets ledelse søger at blokere for den åbenlyse kamp om præsidentposten med et forslag om at oprette en vicepremierministerpost, der kan sikre overgangen fra den afgående Abbas til udpegningen af en ny Fatah-Premierminister.

Denne udpegning afvises imidlertid af politiske kredse, der ønsker anvendelse af demokratiske procedurer til valget af Abbas’ efterfølger .

Størst trussel indefra

Den 28. oktober skriver Amos Harel i Haaretz:

”Den største udfordring ser ud til at komme indefra, fra Fatah-seniorlederen Mohammed Dahlan. Abbas skjuler ikke sin foragt for Dahlan, som stod i spidsen for Fatahs sikkerhedsstyrker i Gaza, da de måtte trække det korteste strå i en militær kamp om magten med Hamas i juni 2007”.

Året før havde Hamas vundet et stort flertal ved det palæstinensiske Parlamentsvalg. Fatah nægtede imidlertid at overdrage regeringsmagten til dem, og militsernes kampe i 2007 var et resultat af et forfejlet Fatah-kup støttet af USA.

Amos Harel skriver videre: ”Der er klar paranoia i den palæstinensiske præsidents kontor, hvilket i den sidste uges tid har syntes berettiget, da konflikten mellem Abbas og Dahlan har ført til voldsomme kampe mellem palæstinensiske sikkerhedsstyrker og Dahlans tilhængere i flygtningelejre i Jenin, Nablus og Ramallah.

Ægyptens rolle

Harel refererer, hvordan kampene blev udløst af to ”akademiske konferencer”, som Dahlan havde organiseret i Ægypten med deltagelse af hundreder af aktivister. Den ene af konferencerne, der blev afholdt i Kairo i samarbejde med et researchinstitut tilknyttet Al-Ahram-avisen, beskæftigede sig formodentlig med problemer i forbindelse med oprettelsen af en palæstinensisk stat. Men lederne af den palæstinensiske selvstyreregering PA opfattede den som en provokerende styrkemanifestation fra Dahlans side – med ægyptisk opbakning.

Harel fortsætter: ”PA forsøgte at gøre det vanskeligt for palæstinenserne fra territorierne at rejse til Kairo, men mange kom fra Vestbredden via indirekte ruter, mens andre rejste via Gaza med accept fra Hamas og Ægypten.

Da en af dem, Jihad Tamliya, kom tilbage til Vestbredden efter konferencen, opdagede han, at hans medlemskab af en række Fatah-institutioner var blevet ophævet. Reaktionen på dette og fjernelsen af andre Fatah-embedsmænd fra deres poster ledte til de voldsomme protester, som hundreder deltog i i en række flygtningelejre. Protesterne udviklede sig til sidst til skududvekslinger mellem revolvermænd og palæstinensiske sikkerhedsstyrker.”

Ifølge Amos Harel søger den magtfulde og meget kontroversielle Mohammed Dahlan at blive valgt som ”hemmelig kandidat” til den palæstinensiske præsidentpost af en ny arabisk kvartet bestående af Saudi-Arabien, Ægypten, Jordan og de Forenede Arabiske Emirater. Disse har dog foreløbig peget på andre kandidater.

Abbas’ legitimitet

Harel påpeger, at Dahlan har rørt ved et af Abbas’ meget ømme punkter – hans legitimitet som repræsentant for det palæstinensiske folk. Det er mere end 10 år siden, at der sidst blev afholdt valg til parlamentet eller til præsidentposten i de palæstinensiske territorier.

Abbas har for nylig talt om at afholde valg til det palæstinensiske Nationale Råd og til Parlamentet, men dette er et løfte, som hans forgænger Yasser Arafat heller ikke holdt. Endelig har han for nylig måtte opgive at gennemføre et annonceret kommunalvalg den 5. oktober. Det er nu efter indblanding fra FN’s specielle koordinator for Mellemøst-fredsprocessen, Nicholay Mladenov, blevet udsat til februar 2017 med krav om, at valgene også skal finde sted samtidigt i Gaza.

Hamas ønsker at genoprette regeringen i Gaza

En anden trussel mod Abbas’ styre synes at komme fra Hamas, der under de nuværende politiske omstændigheder ønsker at genoprette regeringen i Gaza, som de nedlagde i juni 2014 i forbindelse med oprettelsen af den foreløbige teknokratiske enhedsregering i Ramallah. Denne enhedsregering har imidlertid ikke fungeret siden juni 2015, og siden da har Hamas de facto fortsat sin tidligere ledelse og administration af det katastroferamte Gaza. Nu ønsker de imidlertid en officiel genindsættelse som regering.

Man må formode, at det har haft en vis betydning for dette ønske, at en måling af vælgeradfærd i de palæstinensiske territorier kort før PA’s aflysning af kommunalvalget 5. oktober viste et flertal blandt de palæstinensiske vælgere for Hamas.

Den israelske forsvarsminister Avigdor Lieberman
Den israelske forsvarsminister Avigdor Lieberman

Liebermans budskab til det palæstinensiske folk

Endelig har den israelske udenrigsminister Avigdor Lieberman den 24. oktober overraskende henvendt sig direkte til det palæstinensiske folk i et interview i den palæstinensiske avis Al Quds, et interview der pludselig åbner for helt nye fremtidsscenarier for Palæstina. I interviewet giver Lieberman udtryk for, at han ikke betragter Mahmoud Abbas som en partner for fred.

Ifølge Al-Monitor fra den 27.oktober var det den israelske General Major Yoav Mordechai, der opfordrede Lieberman til at foretage dette direkte udspil til det palæstinensiske folk – og dermed bevidst omgå præsident Abbas. Journalisten Ben Caspit skriver:

”Mordechai har i de seneste år udviklet en pragmatisk holdning til Palæstinaspørgsmålet. Han betragter israelske investeringer i palæstinensisk velfærd og skabelsen af nye omstændigheder og en følelse af håb i den del af befolkningen, som ikke involverer sig i terror, som nøglen ril at oprette ro i hele regionen.

Da Mordechai foreslog Lieberman at lave det første interview efter sin tiltrædelse om Israel/Palæstina konflikten i en palæstinensisk avis stilet direkte til det palæstinensiske folk, havde Lieberman ingen betænkeligheder.

Ifølge Al-Monitor fra den 27.oktober brugte Lieberman ínterviewet til at erklære, at ’hvis Hamas tvinger os ud i en ny krig – bliver det deres sidste, fordi vi denne gang knuser dem fuldstændigt’.

På den anden side fortalte han også sine palæstinensiske læsere, at hvis Hamas nedlægger våbnene, vil Israel medvirke i forskellige langtrækkende økonomiske og internationale initiativer, der inkluderer bygningen af en havn i Gaza. Og Lieberman tilføjede oprømt, at ’Gaza kan blive fremtidens mellemøstlige Hong Kong eller Singapore.’”

Ifølge Ben Caspit skitserede Lieberman også sit bud på en fremtidig to-stats løsning på den israelsk-palæstinensiske konflikt, – nemlig en inddragelse af de israelske bosættelser på Vestbredden i den israelske stat kombineret med afgivelse af et tilsvarende areal israelsk jord beboet af palæstinensere i de områder, der ligger langs grænsen ind til den nordlige Vestbred.

Det israelske militær

I den sidste tid har et israelsk militærteam, ifølge Amos Harel fulgt udviklingen på Vestbredden tæt og forberedt sig på forskellige mulige scenarier ,der kan opstå, når Abbas ikke længere sidder på magten. Nedtællingen til hans afgang er begyndt, og israelerne vurderer, at der meget vel kan komme en voldelig intern konfrontation om valget af hans efterfølger.

Marianne Risbjerg Thomsen

About The Author