NGO’er presser Israel – og omvendt

bds_boykott_israelDen 2. december 2016 kunne man erfare at G4S – et meget stort dansk-britisk selskab – havde solgt sit sikkerhedsfirma i Israel til et israelsk firma. G4S gav en forretningsmæssig begrundelse for sit salg, men det er mere end tænkeligt, at kritikken af at medvirke til sikringsopgaver i fx israelske bosættelser har spillet en rolle.

For hvor de diplomatiske anstrengelser med at påvirke Israel til at søge fred med palæstinenserne er så godt som fraværende, er der en fortsat indsats fra BDS-bevægelsen  for at få udenlandske aktører til at stoppe det økonomiske samarbejde med Israel. BDS er forbogstaverne i Boycott, Divestment og Sanctions.

Bevægelsen, som i sit udspring er en palæstinensisk NGO, tager i hvert fald en stor del af æren for, at G4S sælger de fleste af sine aktiviteter i Israel og vil presse på for at G4S også ophører med at træne det israelske politi og med at udføre byggeri i bosættelser, siger Rafeef Ziadah fra BDS-kampagnen i forlængelse af G4S’ melding.

 

2016 – et godt, men hårdt år for BDS

Få dage tidligere udsendte den palæstinensiske NGO-koalition bag BDS en status for 2016 og vurderede det overordnet som et år, hvor BDS-kampagnen havde nået gode resultater.

For eksempel havde man fået det franske selskab Orange (telefoni) til at trække sig ud af Israel. Man havde ligeledes fået det irske byggefirma CRH til at opgive problematiske israelske aktiviteter og haft en stor sejr i 2015, hvor det franske transportselskab Veolia trak sig.

Hovedoverskriften i vurderingen af årets forløb handlede dog om Israels massive forsøg på at stoppe BDS-aktiviteterne gennem både indenlandske og udenlandske kampagner – af både juridisk og politisk karakter. BDS-lederne glædede sig over, at Israel ikke havde haft held med dets initiativer.

Trods heftige modkampagner og støtte fra Israel var det i 2016 også lykkedes at få 10 større spanske byer til at erklære sig som ”Israeli Apartheid Free Zones”, ligesom en række kirkesamfund i USA havde taget deres penge ud af israelske banker eller stoppet samarbejdet med firmaer, som arbejder i Israel.

Kig nærmere på den ganske lange liste over BDS-resultater i 2016 .

 

BDS-ansat i israelsk fængsel

Den 26. oktober blev Salah Khawaja, ansat på BDS-kampagnens sekretariat, arresteret af israelske styrker i sit hjem, skønt han bor i område A som ifølge selvstyreaftalerne er fuldt under palæstinensisk jurisdiktion.

Han har siden siddet indespærret i Petah Tikva tilbageholdelsescentret i Israel. Det er kendt for at afholde de hårdeste forhør, og det forlyder at han har været udsat for hårdt fysisk pres under afhøringerne.

Der er i skrivende stund ikke rejst sigtelse og den seneste nyhed er at tilbageholdelsen er forlænget.

Lovligt at føre BDS-kampagner

Israel har generelt i de senere år gjort det vanskeligere at gennemføre Israel-kritisk NGO-arbejde i Israel, især arbejde, som delvist finansieres fra udlandet. Der har også været usædvanligt hårde politiske angreb på israelske borgere, som støtter BDS – og der har været forslag om at sidestille dette med landsforræderi. En israelsk minister, Yisrael Katz, er gået så langt som til at antyde, at BDS-aktive kunne blive genstand for målrettede drab.

Et særligt initiativ fra Israels side har været at forsøge at få andre lande til at erklære det ulovligt at føre kampagne mod virksomheders og institutioners økonomiske aktivitet i og med Israel – med begrundelse i, at det er en slags angreb på Israel og dets eksistens.

Dette initiativ affødte et spørgsmål fra et svensk medlem af EU-parlamentet til EU’s ”udenrigsminister” Federica Mogherini, som i oktober 2016 svarede på Kommissionens vegne. Hun skrev her, at ”EU står fast i forsvaret af retten til at ytre sig, og at dette også omfatter BDS-aktiviteter, som finder sted i EU’s medlemslande”.

Og hun tilføjede: ”at retten til at ytre sig også gælder information og ideer som kritiserer, chokerer eller forstyrrer forholdene i enhver sektor i samfundet”, skrev Federica Mogherini .

Det kan tilføjes, at også 350 NGO’er i Europa har bakket op om retten til at gennemføre BDS-aktiviteter i kampen for menneskerettigheder.

Samlet ser det ikke ud til, at Israel har haft meget held med at få international opbakning til at spænde ben for BDS-kampagner. Dog har vi til gode at se, hvad der kommer til at ske i USA, hvor de israelske synspunkter har betydelig opbakning.

 

Danske aktiviteter

I Danmark er det primært DanWatch, som har undersøgt danske virksomheders engagement i den israelske besættelsespolitik og dokumenteret problematiske forhold.

Også Boykot Israel  er aktiv i forhold til økonomiske reaktioner over for Israel, men mest med appeller om ikke at købe især bosættervarer fra Israel. Desuden har der været eksempler på, at der lokalt har været forslag om, at kommunen (fx Københavns kommune) skulle fravælge samarbejde med virksomheder og banker med engagementer i tvivlsomme aktiviteter i Israel. Det er især kommunalbestyrelsesmedlemmer fra Enhedslisten og SF, som har stået for disse initiativer.

Ole Olsen

About The Author