Palæstina 2017: ”Tiden er kommet til at byde Washington farvel og omfavne verden”

Med denne overskrift opfordrer den palæstinensiske forfatter og redaktør af Palestine Chronicle Ramzy Baroud den 29. december 2016 det palæstinensiske folk til definitivt at opgive ethvert håb om støtte fra USA til den fortsatte kamp for oprettelsen af en levedygtig palæstinensisk stat.

I stedet skal palæstinenserne vende sig mod og omfavne den store internationale sympati, der strømmede dem i møde efter vedtagelsen af Sikkerhedsrådet Resolution nr. 2334 den 23.december.

Sikkerhedsrådet klappede spontant

”Det var et fantastisk øjeblik. Bare tænk på israelernes og amerikanernes årelange, ubøjelige indsats med at intimidere, tvinge og bestikke FN medlemmer – fordi de ønskede at afspore det internationale samfund fra at blande sig i Israel/Palæstinakonflikten.

Det krævede blot, at USA denne gang undlod at stemme i stedet for at nedlægge veto i Sikkerhedsrådet, så blev det åbenbart for enhver, at der stadigvæk eksisterer en solid international konsensus imod israelernes illegale fremfærd i Palæstina.”

Denne gang lykkedes det ikke at afspore vedtagelsen af en anti-israelsk Resolution – måske takket være sammenfaldet med Obamas og Kerrys politiske exit-stunt. Her i sidste øjeblik før Trumps indsættelse i præsidentembedet kom de to amerikanske lederes forventede indsats i Israel/Palæstina konflikten omsider. Den udløste voldsomme følelser. Raseri hos præsident Netanyahu og optimisme eller bekymring hos palæstinenserne.

Baroud beretter, hvordan Sikkerhedsrådet helt usædvanligt klappede spontant over resultatet. Lande, der næppe er enige om ret meget, var fuldstændig enige om det rimelige i at beskytte palæstinensernes retfærdige krav og at afvise israelernes fremfærd i det besatte land.

Men Resolution 2334 er kun symbolsk

Som andre kommentatorer understreger Baroud, at FN tidligere gentagne gange har fordømt den israelske besættelse, de illegale bosættelser og mishandlingen af palæstinenserne.

”Men modsat Resolution 2334 var de tidligere FN-fordømmelser meget stærkere formuleret – idet nogle resolutioner krævede ikke blot øjeblikkeligt stop for illegalt bosættelsesbyggeri, men også fjernelsen af eksisterende bosættelser”.

Disse resolutioner har dog ikke haft nogen konsekvenser, da de har den samme svaghed som Resolution 2334. De er alle symbolske, så længe der ikke er indbygget en mekanisme, der sikrer gennemførelsen af Resolutionen.

Og ikke blot vil Israel undlade at respektere FN’s krav, man er allerede i gang med at fremskynde bosættelsesaktiviteterne i Jerusalem området og derved trodse kravene.

Der er i dag op til 196 illegale bosættelser i det besatte Palæstina samt flere hundrede bosætter-forposter. I alt bor der op mod 600.000 jødiske bosættere, som i strid med folkeretten (4. genevekonvention) flyttede derud.

Men ifølge Baroud er resolutionen alligevel vigtig.

For det første fordi USA begrænsede sin lobbyvirksomhed og hverken nedlagde veto eller truede med at gøre det.

For det andet fordi det er Sikkerhedsrådets første klare fordømmelse af Israel i næsten 8 år, en periode der dækker det meste af Præsident Obamas regeringsperiode.

For det tredje fordi resolutionen blev vedtaget trods et ekstraordinært israelsk pres på alle parter.

Palæstinensiske reaktioner

Ifølge Baroud er præsident Abbas begejstret for Resolution 2334. Han ser den først og fremmest som en opbakning til den to-statsløsning som han, modsat Baroud og formodentlig et flertal af den palæstinensiske befolkning, stadig har som sit politiske mål.

Præsidentens talsmand Nabil Abu Rudeinen kalder således Resolution 2334 for ”en international og enstemmig fordømmelse af bosættelserne og en stærk opbakning til to-stats løsningen”.

Også Saeb Erekat, nr. 2 i hierakiet i det palæstinensiske politiske råd PLO, taler om en historisk dag: ”Den eneste vej til fred er gennem oprettelsen af en uafhængig palæstinensisk stat, og det er det, som det internationale samfund blev enige om i dag i Sikkerhedsrådet”.

Budskab om ny israelsk isolation

Baroud skriver konkluderende i sin artikel:

”I hele denne komplicerede historie er der et budskab – og et værdifuldt et – som vi må holde fast i – lige nu – i dette øjeblik: Uden støtte fra USA vil Israel med hele sin vældige militære styrke være meget sårbar og isoleret på den internationale arena.

 

Med dette symbolske tegn på håb lukker året 2016 ned: det har været et barsk år for palæstinenserne. Hundreder af palæstinensere er blevet dræbt i år i sammenstød i Jerusalem, Vestbredden og Gaza; hundreder af hjem er blevet delvist eller helt nedrevet og ødelagt; hundreder af natlige israelske razziaer har ført til tilbageholdelse af hundreder af palæstinensiske borgere; tusinder af tønder palæstinensisk jord er blevet inddraget af Israel, og talløse oliventræer er blevet revet op med rode.

Næste år synes ikke at love mere håb om imødekommenhed fra Israel og USA, da den nye amerikanske administration under Trump viser alle tegn på, at amerikansk støtte til Israel vil forblive urokkelig og måske endda vil blive endnu mere negativ over for palæstinenserne.

Håbet

Vores håb må knytte sig til fortsat støtte fra det internationale samfund og til det palæstinensiske folks helt nødvendige arbejde for at skabe intern forsoning og samarbejde.”

Marianne Risbjerg Thomsen

About The Author