Palæstinensiske aktivister: Kriminalisering af boykot truer ytringsfrihed i vesten

Boykot Israel-banner ved demonstration.
Boykot Israel-banner ved demonstration. Foto: Wikimedia

Palæstinensiske aktivister: Kriminalisering af boykot truer ytringsfriheden i vesten

Fredag den 18. marts offentliggjorde den palæstinensiske nationale BDS-komité (BNC) en advarsel om, at love der kriminaliserer boykot-aktivisme mod Israel truer ytringsfriheden. Baggrunden er de skridt, som europæiske og nordamerikanske stater har taget for at beskytte Israel mod BDS-kampagnens aktiviteter

BDS er en forkortelse for Boycot, Divestment and Sanctions, og altså navnet på et samarbejde mellem store og små organisationer, der deles om at tale for boykot af israelske varer, afvikling af udenlandske investeringer i Israel og politiske initiativer, der isolerer Israel i det internationale samfund

Ny McCarthyisme

I udtalelsen, der er offentliggjort på webmagasinet Mondoweiss og på flere andre hjemmesider lægger komiteen vægt på den succes, som BDS-kampagnen har fået. Succesen står ganske vist, skriver BNC, delvis i gæld til Israels regering, »den mest racistiske nogensinde«, der har droppet alle »ambitioner om at fremstå som oplyst og demokratisk«.

Ifølge BNC har Israel og proisraelske lobbyorganisationer lanceret en global kampagne for at undertrykke palæstinensiske perspektiver på konflikten og for at få politikere i Europa og Nordamerika til at kriminalisere støtte til BDS.

»Israelsk inspirerede angreb på ytringsfrihed og borgerrettigheder i blandt andet Europa, USA og Canada skaber et ildevarslende miljø af trusler, intimidering og repression der har alle Mccarthyismens kendetegn«, skriver BNC med henvisning til den amerikanske senator Joseph McCarthy, som i 1950ernes USA satte sig i spidsen for en statslig heksejagt på amerikanske venstreorienterede.

Clinton vs BDS

Et eksempel på de magtfulde mennesker, Israel har spændt for sin stridsvogn i felttoget mod propalæstinensisk aktivisme hid og did er den måske kommende præsident for de Forenede Stater Hilary Clinton, der i hele sin kampagne har gjort et stort nummer af at være ubetinget Israel-støtte.

I sommeren 2015 skrev hun et offentligt brev til den fremtrædende proisraelske lobbyist og rigmand, Haim Saban, hvor hun betonede sin vilje til at kæmpe mod forsøgene på at »delegitimere« Israel.

I brevet til Saban, der sponsorerer Clintons valgkamp og ejer en proisraelsk tænketank, lovede Clinton at hun som præsident ville styrke samarbejdet mellem det demokratiske og det republikanske parti om »kampen mod BDS«.

Og så sent som den 21. marts talte Hilary Clinton foran AIPAC, den største proisraelske lobbyorganisation i USA. Her lovede hun yderligere militær hjælp til Israel. Hun lovede også, at hun som præsident vil »bekæmpe BDS og alle forsøg på at bagvaske, isolere og underminere Israel og det jødiske folk«.

Og hun henvendte sig direkte til de unge mennesker »ved fronten« i kampen mod BDS:

» Jeg håber I forbliver stærke. Bliv ved med at sige jeres mening. Ingen skal gøre jer tavse, mobbe jer eller forsøge på at lukke debatten ned, slet ikke på skoler og universiteter. Antisemitisme bør ikke findes i noget civiliseret samfund«, sagde Hilary Clinton.

Sorte amerikanske lister

Clintons løfte om præsidentiel indsats mod boykot-aktivister og andre kritikere af Israel og amerikansk udenrigspolitik begynder ikke på bar bund. I de enkelte stater giver politikerne den allerede gas for at gøre det omkostningsfuldt for virksomheder at bøje sig for eller slutte sig til boykotinitiativer vendt mod Israel.

Ifølge organisationen Palestine Legal har politikere på lokalt, statsligt og føderalt niveau taget initiativ til mere end 24 resolutioner og lovforslag, der retter sig mod amerikansk BDS-aktivisme. Af dem er indtil videre tre gjort til lov i enkelte amerikanske stater.

Blandt andet i Illinois hvor den første amerikanske lov, der helt eksplicit gør mål af BDS blev underskrevet af guvernør Bruce Rauner den 23 juli 2015. Loven foreskriver, at staten skal føre en liste over udenlandske virksomheder som føjer eller bøjer sig for BDS. Samtidig pålægger loven de statslige pensionskasser at afvikle deres investeringer i foretagender der er havnet på listen.

I Frankrig er BDS diskrimination

I Frankrig er det decideret kriminelt, at agitere for boykot af Israel. Det stod klart sidste år, efter at Frankrigs højeste appeldomstol besluttede, at opfordring til boycot af israelske produkter på grundlag af deres ”oprindelse” er ulovlig.

Dermed er det slået fast, at anklagerne mod de mere end 30 aktivister som siden 2010 er blevet sigtet for at deltage i ikke-voldelig BDS-aktivisme faktisk var lovlige, og at fransk ytringsfrihed ikke omfatter opfordringer til boykot af Israel.

I forbindelse med sagerne fra Frankrig henviser til forfatterne til, at BDS-bevægelsens opfordringer ikke handler om, at produkterne er israelske, men om at normale handelsrelationer til Israel legitimerer statens politik.

-Grundlaget for BDS-bevægelsens opfordring til boykot af israelske produkter er ikke identitet, men meddelagtighed. Israelske firmaer er meddelagtige i brud på international lov. At handle med Israel mens staten fortsætter sin undertrykkelse af palæstinenserne er derfor – som under Sydafrikas apartheidstyre – en form for støtte til regimets menneskerettighedskrænkelser, skriver BNC i udtalelsen.

Angreb på lokaldemokratiet

Den 17. februar udsendte den konservative britiske regering en juridisk vejledning, der udlægger reglerne for lokale myndigheders offentlige indkøb sådan, at de forbyder kommunale myndigheder at fravælge indkøb af varer og tjenester på grundlag af deres oprindelsesland.

Initiativet skal, skriver den britiske avis The Independent ses på baggrund af Leicesters byråds beslutning om at boykotte varer produceret i israelske bosættelser og den skotske regerings opfordring til lokale myndigheder om ikke at handle med bosættelsesvirksomheder.

BNC mener ikke, at regeringens fortolkning af reglerne for offentlige indkøb holder vand. Regeringens juridiske vejledning er, skriver komiteen, »designet til at skræmme byråd til at tro, at de ikke længere må udelukke menneskerettighedskrænkende foretagender fra udbudsrunder«.

BDS-komiteen peger også på, at forsøget på at skærme Israelske virksomheder mod kommunal boykot-aktivisme truer andet end BDS.

»Disse skridt underminerer fatalt regeringens løfte om at overføre magt til lokale demokratiske organer. De repræsenterer også et alvorligt angreb på det lokale demokrati og på borgerlige rettigheder«, skriver BNC.

Danmark næsten gået fri

I Danmark har vi endnu til gode at se lovgivning, der er direkte møntet på at svække BDS-kampagnen, eller på at kriminalisere aktivister, der taler for boykot af Israel. Yonatan Goldstein, der er medlem af Jøder for en Retfærdig Fred og blogger på Modkraft peger på imidlertid på, at der også i Danmark findes kræfter, der vil skærme Israel for kritik af statens politik.

-Et eksempel er Movia, siger Yonatan Goldstein med henvisning til det Københavnske busselskabs beslutning om at løbe fra en aftale med Dansk Palæstinensisk Venskabsforening om for penge at lægge busser til en kampagne for boykot af varer fra Israelske bosættelser.

Yonatan Goldstein tager skarp afstand fra de BDS-kriminaliserende politikeres påstand om antisemitiske motiver bag BDS-aktivismen.

»Det er indirekte en gentagelse af den klassiske antisemitismes påstand om jøders dobbelte loyalitet. Implicit er påstanden om antisemitiske motiver for kritik af israelsk politik og menneskerettighedskrænkelser også en påstand om, at jøder bærer et særligt ansvar for Israels gerninger«, siger Yonatan Goldstein.

Alternativ jødisk identitet

Han peger også på, at den politik, der kriminaliserer kritik af Israel på en måde bekræfter islamiske terroristers forståelse af jøder som ansvarlige for israelsk politik.

»For hvis BDS bliver kriminaliseret for aktivisme vendt mod den israelske stats handlinger, så går man farligt langt med på den ideologiske præmis, der får islamiske terrorister til at myrde jøder i Paris, København og andre steder«, siger han.

Som jøde mener Yonatan Goldstein, at der er brug for en jødisk identitet, som Israel ikke kan bruge i propagandaens øjemed. Han henviser til USA hvor Israel-lobbyens hårde angreb på BDS-aktivister på amerikanske universiteter netop går ud over mange jøder, der tager politisk afstand fra Israel.

»Jøder i organisationer som Jews for Justice in Palestine og Jewish Voice for Peace kæmper for at vinde terræn fra den opfattelse, der sætter lighedstegn mellem jødisk identitet og støtte til den israelske stat. På en måde er kriminaliseringen af boykot-aktivisme altså også en statslig beslutning om, hvad det vil sige sat være jøde«, slutter Yonatan Goldstein.

Artiklen har tidligere været bragt på Modkraft. Denne udgave er lettere bearbejdet af forfatteren.

 

About The Author