The Great March of Return: FN rapport vurderer, at Israel begik krigsforbrydelser i Gaza

2019_2-1-45th-Friday-of-the-Great-March-of-Return-in-Gaza-IMG_9766Oversættelse og redigering: Marianne Risbjerg Thomsen og Ole Olsen

– I ugerne op til Israels 70 års dag (15. maj 2018) gennemførte palæstinensiske aktivister fra Gaza en ugentlig kampagnedag for retten til hjemvenden ved grænsehegnet mod Israel. Israel reagerede med militære midler og tabstallene kunne efterfølgende gøres op i december til 189 dræbte og 23.313 sårede. Marchen gennemføres stadigvæk hver fredag. Den er blevet dækket grundigt på facebooksiden Palæstina Orientering.

I lyset af de mange dræbte og sårede besluttede et flertal (med USA og Australien imod) i FN’s menneskeretsråd (https://www.ohchr.org/EN/HRBodies/HRC/Pages/Home.aspx) at der skulle nedsættes en kommission, som skulle vurdere begivenhederne, herunder om der var blevet begået krigsforbrydelser. Rapporten er blevet behandlet under menneskeretsrådets samling i februar-marts 2019:

Rapport fra den uafhængige internationale kommissions undersøgelse af demonstrationer afholdt i det besatte Gaza 30. marts – 31. december 2018. I rapporten indgår de israelske sikkerhedsstyrkers reaktioner på demonstrationerne og deres indvirkning på civilbefolkningen i Gaza og Israel.

Hovedtræk i rapporten er gengivet neden for.

Undersøgelseskommissionen, som bestod af eksperter fra Argentina, Bangla Desh og Kenya har beskrevet, hvad der skete. Kommissionens opdrag var at fokusere på ansvarlighed og identifikation hos de ansvarlige parter for overtrædelse af internationale menneskerettighedslove og international humanitær lov:

Israel har ikke villet samarbejde med kommissionen og har heller ikke tilladt kommissionen at komme til Gaza. Undersøgelsen er derfor sket ud fra åbne kilder samt ud fra samtaler med Egypten, Tyrkiet, Jordan og de palæstinensiske myndigheder.

Det skal nævnes, at det israelske synspunkt hele tiden har været, at dets militære handlinger alene har været udtryk for lovligt selvforsvar.

Kommissionens overordnede konklusion er, at der er belæg for at antage, at visse israelske overgreb kan karakteriseres som krigsforbrydelser.

Baggrund for ”Den store march”

Den 7. januar 2018 skrev den 34-årige digter og journalist Ahmed Abu Artema et opslag på Facebook om en ide, han havde fået om at lave en ikke-voldelig demonstration langs adskillelseshegnet mellem Israel og Gaza for at rette verdens opmærksomhed mod FN Generalforsamlingens resolution 194 om de palæstinensiske flygtninges ret til tilbagevenden- samt mod den frygtelige humanitære situation i Gaza. Han sluttede således: ”Hvad nu hvis 200.000 demonstranter marcherede fredeligt og til sidst brød gennem hegnet og gik et par kilometer ind i det land, der er vores med palæstinensiske flag og nøglerne til vores huse i hænderne – ledsaget af de internationale medier – og derefter sluttede af med at bygge en teltby!”

Opslaget udviklede sig hurtigt til en palæstinensisk bevægelse, der i løbet af en uge formulerede 12 principper for en national ikke-voldelig march for palæstinensere af alle aldre, køn, politiske og sociale tilhørsforhold.

En national komité og 12 underkomitéer blev dernæst nedsat for at etablere og organisere planlægningen af marchen. Der var mange forskellige politiske holdninger repræsenteret i komitéen, men man fastslog, at det samlende element var princippet om at marchen skulle være total fredelig, og at demonstranterne ikke måtte være bevæbnede.

Komitéen oprettede et demonstrationsområde langs grænsehegnet ind til Israel og fordelte 5 store teltgrupper 700-1.000 meter fra grænsehegnet, opkaldt efter landsbyer palæstinenserne var blevet fordrevet fra i 1948. I forbindelse med fredagsdemonstrationerne anvendte man teltene til en række kulturelle aktiviteter.

Det kan nævnes, at Israel under forløbet hævdede, at demonstrationerne var arrangeret af Hamas og var udtryk for en form for krigsførelse fra Hamas’ side. Kommissionen vurderer modsat, at der var tale om en bred folkelig og civilt organiseret manifestation.

Israelsk forberedelse til de annoncerede marcher

Israelerne frygtede palæstinensisk terror i forbindelse med marcherne og styrkede bevogtningen af grænsehegnet med flere soldater, blandt andet mere end 100 skarpskytter fordelt i beskyttede ’skilderhuse’. De forstærkede Gaza siden af hegnet med kilometervis af ruller pigtrådshegn, forstærkede deres underjordiske barriere udenfor hegnet, der skulle forhindre palæstinensiske styrker i at grave tunneller og rykke ind i Israel. De ryddede vegetationen på begge sider af hegnet for bedre udsyn for skytterne.

Militærledelsen valgte at tillade brug af skarpe skud mod de ikke-bevæbnede demonstranter, hvis de udgjorde en fare for de israelske soldaters liv og helbred. Snigskytterne fik tilladelse til at skyde efter benene på de værste ’opviglere’ for at forhindre dem i at bryde gennem grænsehegnet. Dødbringende skud var også tilladt mod demonstranter der deltog i bevæbnede angreb på israelske soldater.

Kommissionens vurdering af lovligheden i Israels brug af skarpe skud:

Ifølge kommissionen var der tale om en civil demonstration med et klart defineret politisk sigte, og de baserede deres undersøgelse på international humanitær lov, der kun tillader skarpe skud i forbindelse med selvforsvar, og når man er dødeligt truet.

Både israelske og palæstinensiske menneskeretsgrupper afviste lovligheden af israelernes brug af dødbringende våben i den israelske Højesteret, der imidlertid afviste denne fortolkning. Den fastslog at Israelerne havde anvendt dødbringende våben lovligt –med henblik på at ’sprede et masseoprør”. Højesteret afviste at foretage videre undersøgelser af spørgsmålet, som det overlod til den israelske hærs egne undersøgelser.

Kommissionen vedtog herefter, at man ville foretage egne detaljerede undersøgelser af de dræbte og sårede palæstinensere for at kunne skelne mellem lovlig og ulovlig anvendelse af dødbringende våben.

Udførlig oversigt i kommissionens rapport.

En stor del af kommissionens rapport består af en overvældende detaljeret gennemgang af de konkrete omstændigheder angående de 189 dræbte og 23.313 sårede palæstinensere fra oktober til og med december 2018. Rapporten nævner en enkelt israelsk soldat, der blev dræbt på den israelske side af hegnet. (De ugentlige fredagsdemonstrationer med dræbte og sårede palæstinensere er fortsat i 2019.)

Grupper, der ifølge international lov har krav på særlig beskyttelse:

Børn: Israelske sikkerhedsstyrker dræbte 35 børn i peroden april-december 2018

Kommissionen fandt, at de israelske sikkerhedsstyrker brugte dødelige våben mod børn, som ikke udgjorde ’en dødelig trussel- eller trussel om skade’. 4 af børnene blev skudt, mens de var på vej væk fra grænsehegnet.

Kommissionen finder, at de israelske snigskytter skød forsætligt- de vidste udmærket, at det drejede sig om børn.

Sundhedsarbejdere: 8 tydeligt markerede læger dræbt

Kommissionen fandt, at de israelske sikkerhedstyrker skød sundhedsarbejderne forsætsligt, trods den tydelige markering af deres identitet.

Journalister: i samme periode dræbte israelske sikkerhedsstyrker 2 journalister og sårede 39, mens de arbejdede med at dække demonstrationen. Snigskytterne ramte 4 af disse ofre i underlivet – lige under deres veste, der var markeret PRESS.

Kommissionen fandt, at israelske snigskytter skød journalisterne forsætligt, trods den tydelige markering af deres identitet.

Invalide: Kommissionen opdagede, at der var mange invalide mellem de dræbte.

Kommissionen fandt, at israelske snigskytter forsætligt skød disse invalide mennesker, selv om det var tydeligt at se deres handicap.

Amputationer og andre livsændrende skader

21 personer blev lammet af skader på rygmarven og 9 mistede synet.

Kommissionen hørte fra lægerne, at der var mange ens og meget voldsomme kødsår, der skyldtes anvendelse af særlige patroner.

Indtil den 31. december 2018 blev der foretaget 122 amputationer inklusive 20 børn og 1 kvinde.

Kommissionen fandt at både mænd og kvinder blev skudt i skridtet. Flere af disse fortalte kommissionen, at de ifølge deres diagnose ikke længere kunne få børn.

Den palæstinensiske sundhedssektor blev hurtigt kørt helt i bund. For eksempel kom man hurtigt til at mangle kunstige lemmer. I denne situation bidrog Israel ikke til at afhjælpe situationen med ekstra import af de manglende sundhedsartikler.

Konklusioner og anbefalinger

Kommissionen konkluderede, at de israelske sikkerhedsstyrker dræbte og invaliderede palæstinensiske demonstranter, som ikke udgjorde en dødelig trussel, da de blev skudt. Ejheller var disse på det tidspunkt, de blev skudt, involveret i nogen fjendtlig handling. Samtidig fastslog kommissionen, at dødbringende våben ikke må anvendes til at sprede folkemængder.

Israelerne havde, skriver kommissionen, faktisk mindre dødbringende metoder til deres disposition: Deres anvendelse af dødelig vold var hverken nødvendig eller proportional og derfor utilladelig.

Kommissionen afgav følgende afsluttende vurdering af henholdsvis Israels og Gazas skyld samt anbefalinger for fremtiden:

Israel: Kommissionen anbefaler Israel følgende: Afholdelse fra anvendelse af dødelig magt mod civile inklusive børn, journalister, sundhedsarbejdere og invalide. Indførelse af forbud mod at bruge dødelig magt mod ’opviglere’. Indførelse af forbud mod magtanvendelse mod formodede medlemmer af politiske partier, samt forbud mod brug af dødelig magt til at sprede folkemængder.

Kommissionen anbefaler desuden Israel: At ophæve blokaden af Gaza med øjeblikkelig virkning, at sikre alle sårede deltagere øjeblikkelig adgang til hospitaler uden for Gaza, at sikre adgang for medicin og sundhedsarbejdere og at tillade indførelse af komponenter til kunstige lemmer.

Gaza: Kommissionen anbefaler Gazas regering at stoppe brugen af ildantændende drager og balloner, da de spredte frygt blandt civile israelere og forårsagede skader på privat ejendom.

FN: Kommissionen anbefaler FN: At anvende alle midler for at forhindre fremtidig brug af dødelig magt mod demonstrerende civile, at sende observatører til mulige nye sammenstød mellem Israel og Gaza og sikre retten til medicinsk behandling af sårede.

About The Author