USA – må ytringsfrihed bruges til Israel-kritik?

Af Ole Olsen

– Man skulle tro, at ovenstående spørgsmål var helt overflødigt at stille, men nej. 34 senatorer og 234 medlemmer af Repræsentanternes hus støtter et lovforslag, som vil kriminalisere Israel-kritik, mere specifikt opfordringer til BDS-aktiviteter i forhold til Israel.

Som beskrevet i tidligere artikler, se fx, fører Israel kampagne for, at opfordringer til Boykot, Deinvesteringer og Sanktioner i forhold til Israel gøres ulovlige. Det kniber for Israel at få succes med sagen i Europa, hvor opfordringer af nævnte karakter af politiske flertal ses som både lovlige og fredelige – hvad de jo også er.

Lovforslag i USA

Lige nu udkæmpes slaget i USA, hvor der i marts i år blev fremsat et lovforslag af senator Benjamin Carbin, som vil supplere en lov fra 1979, som dybest set handler om at beskytte USA’s eksport mod fravalg fra udlandets side. Det kan være strafbart for amerikanere at opfordre til boykot af amerikanske varer.

Der foreslås nu en tilføjelse, der gør det kriminelt for amerikanske borgere at opfordre til, at Israel bør udsættes for nogen form for boykot eller restriktive handelsbetingelser – også selv om formålet med at foreslå noget sådant er at hjælpe palæstinenserne med at opnå deres rettigheder. Der lægges op til en maksimumsstraf på 20 års fængsel, et forslag som forslagsstilleren dog synes villig til at moderere efter kritik.

Forslaget, som bærer betegnelsen Israel Anti-Boycott Act (S. 720 and H.R. 1697), har vakt en del opsigt, og ved udgangen af august sendte over 100 organisationer i fællesskab en opfordring til at droppe lovforslaget. Dette sker dels med henvisning til, at det vil være i strid med USA’s forfatning at begrænse ytringsfriheden på en sådan måde, dels at det vil kriminalisere solidaritetsarbejde i forhold til Palæstina.

I opfordringen lægges bl.a. vægt på, at de krav, som organisationer stiller i forbindelse med opfordringer til boykot, ikke går videre end at kræve Israels overholdelse af Folkeretten, FN-resolutioner m.v. Det skal nævnes, at der i begrundelsen for lovforslaget henvises til en – efter Carbins mening – hel urimelig vedtagelse i FN’s Menneskeretsråd fra marts 2016. Den indeholder en generel opfordring til lande og virksomheder om ikke at medvirke ved besættelsen og anden undertrykkelse af menneskerettigheder i de besatte områder.

I lovforslaget står der også, at det skal være ulovligt at opfordre til støtte af BDS-aktiviteter, også selv om opfordringerne kommer fra f.eks. FN, EU eller andre internationale organisationer.

Boykot er ikke usædvanligt i USA

I opfordringen fra de mange organisationer henvises der til, at (urimelige) forhold er blevet ændret i kraft af boykotaktiviteter. Her nævnes f.eks. kampen mod raceadskillelse, mod universiteters ejerskab af fængsler og af virksomheder, som udvinder brændstoffer. Så opfordringer til boykot eller andre BDS-aktiviteter er ikke nogen ukendt politisk handling i USA.

Der henvises også til boykot i kampen mod apartheid i Sydafrika, lige som der sagtens kunne have været henvist til, at USA’s regering selv anvender boykot og sanktioner i udenrigspolitikken, f.eks. over for Nordkorea og Rusland.

I opfordringen henvises også til, at USA’s Højesteret i 1982 afgjorde, at fredelige politiske boykotaktiviteter er beskyttet af First Amendment, altså en tidlig tilføjelse til den amerikanske forfatning. Heroverfor har senator Carbin sagt, at hans lovforslag ikke er ude efter opfordringer til politisk boykot, men til økonomisk og handelsmæssig boykot.

Her peger teksten i opfordringen på, at der i Carbins lovforslag udtrykkeligt står, at det skal være forbudt at støtte enhver form for boykot. Det kunne tyde på, at Carbin måske ikke helt kender konsekvensen af det, som han har været med til at foreslå – som sikkert er forfattet af lobbyorganisation AIPAC, som har en anti-BDS-lovgivning højt på sin ønskeliste til, hvad USA bør gøre for Israel.

Konkluderende vurderer de mange organisationer, at loven vil blive brugt af myndighederne – tilskyndet af AIPAC og andre pro-israelske lobbyorganisationer – til at forfølge og intimidere pro-palæstinensisk solidaritetsarbejde.

Forfatningsstridig?

Spørgsmålet om, hvorvidt lovforslaget er i modstrid med USA’s forfatning, er også rejst af ACLU, American Civil Liberties Union som mener, at dette er tilfældet, da det foreslåede knægter den forfatningsforankrede ytringsfrihed.

 

Så vi har at gøre med et lovforslag, som både går efter at ramme personer og organisationer med bestemte holdninger og sympatier – og det synes i modstrid med en af USA’s helt centrale værdier – retten til at udtrykke et synspunkt. Men for Israel er mange politikere i USA villige til at gå meget langt.

 

About The Author